Michael Carøe Andersen

Tag: friends

Bjerge, klipper, kløfter, floder og pistoler

Jeg var i Salt Lake City tidligt om morgenen og blev hentet af Tom og Edyta, som jeg skulle bo ved i Utah. Første dag stod på en tur rundt i byen og derefter kørte vi sydpå mod natinalparkerne.

På en af de mindre landeveje hvor der næsten ingen biler var, slap heldet op for os og vi blev stoppet af politiet.

Af en eller anden grund slap Tom dog med en advarsel selvom han kørte 15 miles over fartgrænsen – nogle gange skal man være heldig.

De næste tre dage tilbragte vi i forskellige nationalparker i det sydlige Utah. Det storslående i landskabet kan ikke rigtig fanges med et kamera, men jeg tog stadig masser af billeder så her er et par stykker. Først fra Arches NP.

Så kørte vi off-road i Canyonland NP.

Derefter blev det Bryce Canyon NP hvor vi hikede ned til bunden og tilbage op igen.

Og til sidst tog vi Zion NP, hvor vi gik ind i det der kaldes The Narrows, som er en kløft dannet af en flod. Det er et meget imponerende sted hvor man går i en meget snæver kløft. Nogle gange går man i vand til brystet andre gange kan kan man finde pletter hvor man kan gå tørskoet.

Den sidste dag jeg var i Utah tog vi op i bjergene omkring Salt Lake City og skød med pistoler. Det er en af de ting der har stået på min to-do liste af ting der skulle prøves i USA og endelig kom jeg til at skyde.

Tom og Edyta havde en 9mm Walther, en .40 Walther, et haglgevær og en riffel, og jeg fik prøvet det hele

Skægt og skræmmende på samme tid

June 23, 2006
Tilbagelænet i San Francisco

En af de fede ting ved et roadtrip er at man altid har sit hjem med sig. Eller hjem er så meget sagt, men med en bil eller et andet køretøj, har man en base, noget man kender til og noget til at danne rammen for ens rejse. Dermed ikke sagt at alt skal ses igennem en bilrude, men jeg holder virkelig af at slappe af i bilen med gutterne, musikken og landskabet og så tage afstikkere ud i virkeligheden.

Efter at have kørt med Ramashis bil i fire dage var vores færd sammen (og mit hjem i hans bil) ved at være ved en ende. Det gik for alvor op for mig, da vi sent torsdag kørte ned fra et af bjergene, der tegner sig på østsiden af San Francisco. Fra at have kørt i relativ mørke åbnede der sig et lyshav foran os og vi kan se ud over meget af det, der kaldes Bay Area.

Jeg har ikke brugt lang tid på at forberede min rejse til vestkysten, så der er en anseelig grad af improvisation undervejs.
Jeg havde et par venners venner jeg kunne bo ved, men jeg havde ikke fået svar fra dem endnu, da vi nåede St. Louis, så i stedet startede jeg med at kontakte kollektiver. Vores hus er en del af den nationale organisation NASCO, og derfor prøvede jeg at kontakte andre kollektiver fra samme organisation, for at se om de kunne huse mig. Imens vi var på landevejen, ringede jeg til en række forskellige kollektiver, og endelig lykkedes det mig at finde et sted i Berkeley.

Så vi var på motorvejen på vej mod lysbadet af San Francisco og jeg havde skriblet nogle vejvisninger til et sted, hvor jeg tror jeg kan sove og så er det tankerne kommer Hvad laver jeg her? Hvad er det jeg har gang i?

Motorvejene i Californien er hurtige, så jeg nåede ikke at tænke så meget før min afkørsel kom. Huset jeg skulle overnatte i hed Oscar Wilde House og da jeg kom, var de godt i gang med en open-mic/karaoke aften, hvor folk optrådte med forskellige ting. Folk tog godt imod mig selv om jeg ikke kendte nogen af dem og jeg kunne sove på en madras i deres tv-rum.

Dagen efter gik jeg en tur rundt i Berkeley og på University of California campus, som ligger flot midt i Berkeley bydelen.

Om aftenen tog jeg ind til San Francisco for at se promoveringen af vloggercon i AppleStore, hvor jeg også mødte Andreas fra Aalborg.

Senere samme aften fik jeg kontakt til Lyn, som også boede i San Francisco, og hvor jeg kunne låne et værelse for de næste par dage. Lyn har studeret i Stockholm i et par år, så han kunne snakke svensk og da jeg vågnede lørdag morgen blev jeg mødt af et Dannebrog udenfor mit vindue.

Der bor ca. otte i huset, som er et typisk San Francisco hus fra begyndelsen af forrige århundrede her med Jennifers boble i forgrunden. Så bliver det ikke mere Californian.

(Dette indlæg er en uge gammel. Jeg er tilbage i Ann Arbor, men har først nu haft tid til at opdatere, så der kommer et par opdateringer de næste par dage)

Her er en lille video fra køreturen til vestkysten:

June 20, 2006
Michigan og Canada

Mine forældres besøg fortsætter og tirsdag kom vi til Ann Arbor, hvor vi lagde ud med at besøge Menlo Innovations, hvor jeg arbejder.

Derefter tog mine forældre på naturhistorisk museum imens jeg nød solen og en bog. Om aftenen grillede vi på taget af mit hus med de fleste af vennerne herfra Ann Arbor. Det var en rigtig hyggelig aften med dansk kartoffelsalat, bøf og snaps.

Onsdag kørte vi til Canada for at se Niagara Falls. En lang køretur, men det var et imponerende syn vi fik.

Torsdag vendte vi næsen mod vest igen og tog en tur på The Henry Ford inden jeg kørte mine forældre til lufthavnen.

Det var rigtig fedt at se mine forældre igen og vi havde en god uge sammen, samtidig med at vi oplevede en masse. Se alle billederne fra turen her.

May 14, 2006
Forår i Chicago

Torsdag aften var vi et par stykker der snakkede om at tage til Chicago. Vi havde ikke tid til at planlægge så meget så det blev en improviseret tur. Fredag aften drak vi lidt, så en videofilm og gik tidlig i seng, så vi kunne komme op næste dag kl. 4 og køre til Chicago.

Det var en fire timers tur og vi ville være i Chicago til årets store St. Patricks Day parade (St Patricks day er først den 17.) Vi havde lige glemt at vi krydser en tidszone så vi havde ekstra god tid. Det gav os tid til at se solopgangen ved Lake Michigan i Warren Dunes State Park. Til turen havde vi Frederiks Dodge Magnum, så vi var godt kørende.

Før paraden gik i gang havde vi tid til at gå lidt rundt i byen og besøgte Sears Towers og Millinium Park. Vejret var herligt og vi kunne til tider gå rundt i t-shirt. Gutterne jeg var afsted med er fra venstre Martin og Frederik (begge fra Sverige) og Mike fra USA.

Og så gik det ellers i gang først farvede de Chicago River grøn – og jeg mener virkelig grøn. Langsomt begyndte byen at blive flyldt op af mennesker i grønt og senere startede paraden, hvor foreninger, politkere, firmaer og marchbands gik igennem byen.

Efter det gik vi på jagt efter et hotelværelse, men det var umuligt at finde et værelse til under $200-$300 (!), så vi tog tilbage til bilen og tog en lur.

Herefter fik vi arrangeret det sådan at vi kunne sove i Mikes onkels kælder et stykke udenfor byen, så med en ædru chauffør tog vi ud i byen. Vi tog på en række forskellige barer – den fedeste var House of Blues, hvor man desværre ikke måtte tage billeder. Senere på aftenen tog vi på Signature Lounge, som ligger på 95. etage af Hancock Tower med udsigt over hele byen.

Endelig sluttede vi af på Cheesecake Factory med noget godt at spise inden vi tog hjem.

Jeg havde altid troet at Chicago var som en hvilket som helst anden storby herover, men i modsætning til Minneapolis og New York, synes jeg mægtig godt om den efter at have besøgt byen.

March 13, 2006
Tina Dickow i Ann Arbor

Helt tilfældigt sad jeg mandag og kiggede på Arborweb.com for at se hvad der skete i byen. Og så opdagede jeg at Tina Dickow skulle spille i den lokale boghandel dagen efter! Til dem der ikke kender Tina Dickow har hun lagt nummer et på den danske hitliste da hendes seneste album udkom, hun er nomineret til tre Danish Music Awards og så er der udsolgt til alle hendes koncerter i Danmark.

Jeg har set hende et par gange i Danmark før, men hendes senest album udkom mens jeg var herover, så jeg havde ikke hørt andre numre end Nobodys man.

Hun spillede alene med hendes guitar (som var det eneste der ikke var blevet væk i lufthavnen på turen fra Montreal).

Hun spillede en række numre fr adet nye album

Head Shop
Warm Sand
The City
Break of Day
Room with a View
Use Me
Back Where we Started

Og så fik jeg lokket et par venner med til noget dansk musik Indtil videre har jeg fået folk til at synge med på L.O.C. selv om de ikke forstår et ord – Kashmir og Raveonettes er også faldet i god jord hos et par stykker her i huset.

Tina optræder til DMA lørdag kl. 20 på DR.

March 9, 2006
På med skiene

Så er jeg tilbage i Ann Arbor efter en weekend med sne og ski. Sammen med en flok venner havde jeg en rigtig hyggelig weekend i det nordlige Michigan.

Vi har været i noget der hedder Boyne Highlands, som ligger ca. 5 timers kørsel fra Ann Arbor. Vi tog afsted fredag aften og var klar på ski lørdag morgen efter en vidunderlig morgenmads buffet.

Der er et par steder her i den øverste del af Michigan, hvor man kan stå på ski og stedet her skulle efter sigende være et af de bedre. Det er ikke ligefrem bjerge som i Frankrig eller Colorado, men for en weekend er det meget underholdende og det er fedt at have det så tæt på, så man kan lave en weekend tur ud af det.

Vi var ni mand afsted og vi boede på to værelser på resortet, der ligger lige neden for bakken, så det var nemt at komme til og fra pistene. Derudover havde hotellet sauna, udendørs swimmingpool og hot-tub hvilket var yderst belejligt efter en lang dag på ski.

Weekenden før ville jeg have været til monster truck race i Detroit, men der var ingen der ville med mig og siden jeg ikke har nogen bil var der ikke rigtig noget alternativ. I stedet tog jeg med Josh fra huset til koncert. Udover vores egne fester får jeg ikke hørt meget livemusik herover, så det var en rigtig god aften med noget jazz-agtig musik fra et syv mands band der hedder Nomo.

Derudover er jeg ved at forberede min næste større tur som bliver til Austin, Texas engang i februar. Mine forældre har købt billet og er på vej herover i maj, hvor de tager turen Los Angeles, California -> Phoenix, Arizona + Grand Canyon -> Sheboygan, wisconsin -> Ann Arbor. Jeg følger med på Wisconsin -> Michigan delen af turen, så jeg er ved at finde ud af, hvad vi kan lave heromkring.

Sidst men ikke mindst er Pez (Christian) og jeg begyndt at snakke om vores road trip. Når jeg er færdig i slutningen af maj kommer han herover og så tager vi nok ca. 4 uger på landevejen â€“ uh det bliver godt

Salute!

Update: Saa fik jeg ogsaa uploadet et lille videoclip fra turen:

January 18, 2006
Thanksgiving road trip

Vi er nået halvvejs på vores Thanksgiving road trip og indtil videre har det været rigtig fedt.

Vi startede torsdag aften efter arbejde, pakkede Chris pickup truck og vendte snuden sydpå. Første aften kørte vi indtil midnat, hvor vi fandt et motel for natten. På billedet herunder er Femi og Chris igang dagen efter med at pakke trucken. Som I kan se er der ikke meget plads til den tredje person, men der kan altså sidde en bag sæderne på et lille taburet-agtig sæde.

Første mål var Four Roses Distillery i Kentucky. Ifølge hjemmesiden er destilleriet en smuk bygning opført i spansk stil anno 1900-og-et-eller-andet, beliggende ved en lille sø etc. I virkeligheden var der ikke meget at se Bygningen var en kedelig grå bygning, søen lignede mest af alt en branddam og den tour vi troede vi skule have (med prøvesmagninger :)) var ikke på programmet for deer-season var lige begyndt. Her er et par skud fra destilleriet.

Skuffede drog vi videre til North Carolina. Men inden da kom vi forbi den originale Sanders Cafe. Manden og stedet der startede KFC.

Ved byen Asheville, North Carolina ligger der et college ved navn Warren Wilson College (WWC). WWC er et lille college/universitet med omkring 800 studerende. Langt de fleste bor på skolen, og som en del af uddannlsen skal de arbejde 15 timer om ugen. Arbejdet er indenfor forskellige faglige grene og giver mindsteløn. Lønnen bliver så fratrukket ens tuition (betaling for skole).
På skolen gik Laura, en af Femis venner fra Belfast, som var der for at studere et år. Fredag, hvor vi ankom, var de allerede igang med at feste, da vi kom, så vi gjorde hvad vi kunne for at indhente dem. En herlig aften med nogle hyggelige mennesker. Man må ikke have hund eller drikke og ryge på skolen, men det er der tilsyneladende ikke mange der lytter til. Her er det et billede fra en af skolens fællesområeder.

Lørdag startede vi med at se sæsonens sidste college football kamp på den lokale Hooters (desværre ingen billeder, drenge). Om aftenen var vi en flok der tog på japansk steakhouse, som er en type restaurenter, hvor de tilbereder maden foran dig. Super lækkert mad som kokken her er igang med at forberede.

Søndag vendte vi tilbage til landevejen og fortsatte sydpå til Atlanta. Her boede vi to dage hos Jason en af Chris venner fra high school. Jason arbejder for den lokale division af Google, så hans lejlighed var fyldt med en masse Google merchandise.

Mandag formiddag mødtes vi med Louise, en af hum.inferne fra ålborg, som tog til Atlanta et semester på udveksling. Hun blev hængende herovre og er nu igang med et masters program i psykologi som sikkert ender med en Ph.d. Vi havde en hyggelig morgenmad på et lokalt bageri. Ud over Andreas (som rejste for 3 måneder siden) er Louise den første dansker, jeg har mødt siden jeg kom herover, så det var fedt at snakke dansk igen, selvom vi skiftede mellem at snakke dansk og engelsk, så de andre også kunne være med. Jeg tænker og drømmer ikke altid på dansk længere, men det er vel hvad der sker når man ikke længere få brugt dansk udover på skrift.

Resten af mandagen i Atlanta så vi Martin Luther Kings museum, gravsted og fødested og sluttede dagen af på Jasons stamsted.

Dagen efter gik vi op på Stone Mountain lidt udenfor Atlanta og tog derefter hjem til the Bradfords.

Paul og Elaine Bradford er gode venner af Myrtle og Gene og sidste gang vi var her i 2000 boede Christian og jeg en uge hos dem. Det var hyggeligt at se dem igen og onsdag tog Paul os med til hans lokale morgenmadssted.

Huset deres datter og svigersøn havde ved Lake Lanier sidst vi var her, har de solgt. Istedet er de ved at bygge et nyt $1m hus i Vickery. Deres svigersøn har stor success med at lave skoleuniformer, så de mangler bestemt ikke penge. Vickery er et såkaldt Self contained community, hvor de bygger et helt nyt samfund. Self contained community er den nye måde at bo på med egen skole, swimmingpool butikscenter etc. behøver beboerne ikke bevæge sig ud i de stadig større forstæder. Vickery er en af de mere anderledes forstæder i Atlanta så vi fik Paul til at give os den store tour i det hus svigersønnen er ved at bygge, samt et af de andre huse i landsbyen.

Dette indlæg bliver skrevet i bilen på vej til Chapel Hill i North Catlina, hvor vi holder Thanksgiving i morgen.

To be continued

November 23, 2005
Lidt af hvert

Endnu en uge er gået, og jeg kan knapt huske hvad jeg har lavet, så nu må jeg hellere få skrevet det ned inden jeg glemmer det helt

Mandag var vi til pub-quiz ligesom vi også skal i aften. Onsdag prøvede vi yoga igen. Torsdag var vi en flok i Detroit-forstaden Royal Oak for at danse på en salsaklubben Sky Club. Jeg er ikke nogen haj til salsa, men det forhindre mig ikke i at sprælle rundt, så det gamle træben fik en ordentlig tur.

Vi var syv personer afsted og på hjemturen kom vi til at snakke om, hvor lidt vi egentlig lægger mærke til at vi kommer fra vidt forskellige steder. Holdet bestod af en amerikaner, en tysker, en koreaner, en fra polen, en mexicaner, en britte og en dansker.
Selvom jeg har været involveret i ESN med udvekslingsstuderende i Aalborg, er det først nu det går op for mig hvor meget et ophold som dette giver. Her I Ann Arbor har jeg kun mødt venlige mennesker og især de andre ikke-amerikaner bliver ens venner på ingen tid. De første folk er allerede taget hjem igen da deres ophold kun var for sommeren, og jeg er så glad for at jeg har haft muligheden, og taget valget, til at blive her i en længere periode. Lige nu går det strygende, men Femi og jeg går hele tiden og siger at det jo ikke kan blive ved med at være så fedt – så meget desto mere er jeg også klar over at der sikkert kommer tidspunkter, hvor det hele er træls og jeg kommer til at savne alt ved Danmark.
Fredag og lørdag kig med lidt moderat druk og kig på bil til mig og lejlighed til Femi. Der er ikke så meget nyt at fortælle ud over at jeg slet ikke føler mig klædt på til at handle bil. Men mon ikke jeg får gjort noget ved det i løbet af den næste uges tid Jeg har været ude at køre i et par stykker og Cougaren er stadig favoriten selv om de forlanger for meget for den i forhold til dens alder.
Søndag var der store rengøringsdag i Jones House. Eller der var 3-4 sløve hoveder som ikke kunne tage sig sammen til at lave noget og så var vi en 3-4 stykker der faktisk gjorde rent. Jeg er ret sikkert det er standarden her i huset med nogle af pothovederne, så jeg har ikke tænkt mig at bruge energi på det – der skal en vis ligegyldighed til for at kunne være i det her hus

Andreas, en anden dansk praktikant fra Aalborg, tog afsted fra Detroit i dag. Det var ikke så meget vi fik set til hinanden, men det var meget rart at have en man kendte herover, som kunne give lidt insider-tricks til en nyankommen. Og det var lidt underligt at sidde og snakke dansk med en anden herover.

Jeg er ikke begyndt at tænke eller drømme på engelsk endnu – og jeg tager nogle gange mig selv i at sige de første lyde af en sætning på dansk, indtil det går op for mig at de ikke forstår dansk. Men ellers går det ok med sproget – der er endnu en dansk klang i mit sprog, men Menlo Innovations, som jeg arbejder for har netop opkøbt English Communication Services, som er et firma der har specialiseret sig i accent-reduktion (Læs mere om det her). Firmaet er opkøbt fordi cheferne mener vi kan udvikle softwaren, der kan støtte i undervisningen.

Chefen kom i dag med en af deres gamle cykler som jeg kunne låne, så nu jeg kan cykle på arbejde. Jeg har allerede købt en cykelhjelm for cykelister er ret lovløse herover. Selvom Ann Arbor skulle være en cykelvenlig-by er det slet ikke til at vende sig til for en dansker.

Jeg må hellere se at komme ud af døren – Det blev tekstungt og ingen billeder denne gang – jeg beklager.

August 23, 2005
HÃ¤agen-Dazs – Hvor kommer isen fra?

Vi sidder en dansker og en tysker og to amerikanere kommer ind af døren. De to deler en portion HÃ¤agen-Dazs is og tyskeren siger “Det er dansk is, ikke?” – jeg siger “nej, jeg tror det er tysk eller hollansk” – den ene amerikaner giver tyskeren ret og den anden giver mig ret. Herefter følger en længere ophedet diskussion om, hvor isen kommer fra, indtil en af os nævner Wikipedia – verdens største leksikon.

En søgning på Wikipedia, eller Wiki som det også kaldes, efter HÃ¤agen-Dazs gør os meget klogere, og giver ingen af os ret

Historien er at HÃ¤agen-Dazs er et amerikansk firma, der ved hjælp af sit navn har søgt at brande sig som europæisk. Navnet er fremstillet til at se europæisk ud for amerikanere, men de to ord eksistere ikke i noget europæisk sprog. Umlaut bruges i lande som Tyskland, Finland og Holland, dobbeltvokal bliver brugt på finsk og hollandsk og zs bliver brugt på ungarnsk. Yderligere havde firmaet i starten en silhuet af Danmark i deres logo for at give det et skandinavisk indtryk. Jeg ved ikke om mærket sælges i Danmark, men at dømme fra deres egen hjemmeside findes der ingen HÃ¤agen-Dazs butikker i Danmark.

HÃ¤agen-Dazs er et eksempel på det som kaldes Foreign Branding, som vi også oplever i Danmark når eksempelvis Stimorol forsøger at sælge sig som et amerikansk mærke. Læs mere om begrebet Foreign Branding hos Wikipedia eller her.

August 15, 2005