Det er herligt at være hjemme i Toftlund og slappe af på terrassen med familien og god dansk mad. Jeg har spist en masse god mad i Ann Arbor, hvor der er mange gode restauranter og ingen fastfoodkæder, så det er ikke fordi jeg har levet super-usundt, selvom portionerne er store og de fedter det hele lidt mere. Jeg havde helt glemt hvor godt rugbrød, rundstykker, leverpostej og frikadeller smager.
Magnus er blevet stor og snakker meget mere nu. Vi havde en sjov dag i går med fodbold og en tur til den lokale traktorhandler.
I aften er jeg på farten igen – Roskilde here I come! For 10 år siden var jeg på Roskilde for først gang, og det var så fedt at se Psyched Up Janis åbne foran en pakket Orange Scene. I år bliver min fjerde tur til Smatten og for en gangs skyld, ser det ud til at vi får godt vejr (7-9-13 og bank under bordet). Slænget jeg var med på den første tur er der stadig hvert år, så jeg glæder mig til at hænge ud med Rikke, Lene, Thomas og Ken igen. Her er de ved indgangen i 97.
Så er jeg tilbage i gode gamle Europa – herligt! Jeg ankom til Frankfurt i morges og har tilbragt dagen inden i byen, da der var 8 timer imellem mine fly.
Inden jeg tog afsted fra Ann Arbor fik jeg sagt farvel med en omgang øl og chips på taget af kollektivet. Det var godt at samle de folk der var tilbage herover og få mulighed for at sige ordentlig farvel og få en sidste øl, og en snak om gamle dage.
Tyskland spiller i aften så folk er på gaden og synger og fester, som jeg aldrig har set tyskere før – det var en god oplevelse og jeg ville ønske jeg kunne blive her og se kampen, men det må blive en anden gang for nu går mit fly snart.
Julia er en af AIESECerne fra Michigan, som vi har festet med og jeg vidste hun var i Frankfurt for et praktikophold, så jeg fik koordineret at mødes med hende inde i byen til en kop kaffe med en par af de internationale venner hun havde herfra. De påstod at de ikke havde farvekoordineret, men hvis man placerede de tre piger ved siden af hinanden var de i de helt rigtige farver til dagen.
Jeg var i Salt Lake City tidligt om morgenen og blev hentet af Tom og Edyta, som jeg skulle bo ved i Utah. Første dag stod på en tur rundt i byen og derefter kørte vi sydpå mod natinalparkerne.
På en af de mindre landeveje hvor der næsten ingen biler var, slap heldet op for os og vi blev stoppet af politiet.
Af en eller anden grund slap Tom dog med en advarsel selvom han kørte 15 miles over fartgrænsen – nogle gange skal man være heldig.
De næste tre dage tilbragte vi i forskellige nationalparker i det sydlige Utah. Det storslående i landskabet kan ikke rigtig fanges med et kamera, men jeg tog stadig masser af billeder så her er et par stykker. Først fra Arches NP.
Så kørte vi off-road i Canyonland NP.
Derefter blev det Bryce Canyon NP hvor vi hikede ned til bunden og tilbage op igen.
Og til sidst tog vi Zion NP, hvor vi gik ind i det der kaldes The Narrows, som er en kløft dannet af en flod. Det er et meget imponerende sted hvor man går i en meget snæver kløft. Nogle gange går man i vand til brystet andre gange kan kan man finde pletter hvor man kan gå tørskoet.
Den sidste dag jeg var i Utah tog vi op i bjergene omkring Salt Lake City og skød med pistoler. Det er en af de ting der har stået på min to-do liste af ting der skulle prøves i USA og endelig kom jeg til at skyde.
Tom og Edyta havde en 9mm Walther, en .40 Walther, et haglgevær og en riffel, og jeg fik prøvet det hele
Efter konferencen i San Francisco blev jeg et par dage for at se noget mere af byen – og San Francisco har meget at byde på. Her er et par billeder fra min tur igennem byen ved aften tid.
Weekenden den 10. 11. var jeg til konference. Emnet var video blogs, en måde at bruge nettet til at vise video på regelmæssig basis. Video på nettet er ikke nyt, men vi er nu ved at være ved et punkt, hvor teknikken er ved at blive så brugbar, at det ikke kun er de få nørder, der kan lægge video på nettet, hvilket åbner op for videoer der er meget mere interessant end det nørder kan producere.
Jeg var ikke sikker på at jeg ville nå til San Francisco til weekenden, så jeg havde ikke købt billet til vloggercon, som foregik over weekenden. Men til min overraskelse meldte de udsolgt lige som jeg kom til byen. Heldigvis vidste Andreas hvem jeg skulle snakke med og jeg endte med at blive frivillig mod at hjælpe med det praktiske.
Jeg gik til mange af oplæggene, og der var mange spændende tiltag i gang overalt. De fleste oplæg er ved at være klar som on-demand video. Der var en masse networking i gang under hele konferencen, som jeg ikke deltog særlig meget i, men jeg havde et par interessante samtaler med et par stykker, blandt andet et par af kun fem fra blip.tv, som har en virkelig god video service.
Søndag tog jeg en afstikker til en block-party i området der kaldes The Haight, som har været stedet for hippiebevægelsen tilbage i 60erne. Det var dagen for den årlige gadefest hvor de lukker et par blokke af og havde bands til at spille i hver ende af gaden.
En af de fede ting ved et roadtrip er at man altid har sit hjem med sig. Eller hjem er så meget sagt, men med en bil eller et andet køretøj, har man en base, noget man kender til og noget til at danne rammen for ens rejse. Dermed ikke sagt at alt skal ses igennem en bilrude, men jeg holder virkelig af at slappe af i bilen med gutterne, musikken og landskabet og så tage afstikkere ud i virkeligheden.
Efter at have kørt med Ramashis bil i fire dage var vores færd sammen (og mit hjem i hans bil) ved at være ved en ende. Det gik for alvor op for mig, da vi sent torsdag kørte ned fra et af bjergene, der tegner sig på østsiden af San Francisco. Fra at have kørt i relativ mørke åbnede der sig et lyshav foran os og vi kan se ud over meget af det, der kaldes Bay Area.
Jeg har ikke brugt lang tid på at forberede min rejse til vestkysten, så der er en anseelig grad af improvisation undervejs. Jeg havde et par venners venner jeg kunne bo ved, men jeg havde ikke fået svar fra dem endnu, da vi nåede St. Louis, så i stedet startede jeg med at kontakte kollektiver. Vores hus er en del af den nationale organisation NASCO, og derfor prøvede jeg at kontakte andre kollektiver fra samme organisation, for at se om de kunne huse mig. Imens vi var på landevejen, ringede jeg til en række forskellige kollektiver, og endelig lykkedes det mig at finde et sted i Berkeley.
Så vi var på motorvejen på vej mod lysbadet af San Francisco og jeg havde skriblet nogle vejvisninger til et sted, hvor jeg tror jeg kan sove og så er det tankerne kommer Hvad laver jeg her? Hvad er det jeg har gang i?
Motorvejene i Californien er hurtige, så jeg nåede ikke at tænke så meget før min afkørsel kom. Huset jeg skulle overnatte i hed Oscar Wilde House og da jeg kom, var de godt i gang med en open-mic/karaoke aften, hvor folk optrådte med forskellige ting. Folk tog godt imod mig selv om jeg ikke kendte nogen af dem og jeg kunne sove på en madras i deres tv-rum.
Dagen efter gik jeg en tur rundt i Berkeley og på University of California campus, som ligger flot midt i Berkeley bydelen.
Om aftenen tog jeg ind til San Francisco for at se promoveringen af vloggercon i AppleStore, hvor jeg også mødte Andreas fra Aalborg.
Senere samme aften fik jeg kontakt til Lyn, som også boede i San Francisco, og hvor jeg kunne låne et værelse for de næste par dage. Lyn har studeret i Stockholm i et par år, så han kunne snakke svensk og da jeg vågnede lørdag morgen blev jeg mødt af et Dannebrog udenfor mit vindue.
Der bor ca. otte i huset, som er et typisk San Francisco hus fra begyndelsen af forrige århundrede her med Jennifers boble i forgrunden. Så bliver det ikke mere Californian.
(Dette indlæg er en uge gammel. Jeg er tilbage i Ann Arbor, men har først nu haft tid til at opdatere, så der kommer et par opdateringer de næste par dage)
Her er en lille video fra køreturen til vestkysten:
Efter at have kørt ca. 3000 miles i Ramashis bil er vi nu nået til Cali wuhu!
Jeg sidder og skriver dette kl. 21 imens vi flyder afsted på Interstate 80 med ca. en time til vi rammer San Francisco.
Mit møde med California har endnu engang været en surrealistisk oplevelse og bekræftet mig i at koncentrationen af weirdos og excentrikere er højere her end nogen anden stat i USA. Vi havde vores første stop i Californien lidt udenfor Sacramento i den nordlige del af staten. Jeg gik ind på en tankstation og stillede mig i kø udenfor toilettet. Efter at have ventet i 5 minutter gik døren op og ud kom en sort transvestit med tydelige mandlige ansigtstræk og som var 1
Jeg sidder og skriver dette i St. Louis, Missouri – men før jeg kommer hertil, må jeg lige fortælle om hvad vi lavede i weekenden.
Vi var 12 fra Michigan og to fra New York, der tog på campingtur til Sandusky i Ohio.
Grunden til vi tog til Ohio var for at komme en tur i Cedar Point, som er forlystelsesparken med flest roller coasters. Hele lørdagen tilbragte vi i parken, hvor vi fik prøvet næsten alle de forskellige rides.
Parken har også verdens 2. hurtigste og 2. højeste rutchebane, Top Thrill Dragster, som er et spark af adrenalin at køre på. Efter 1
Onsdag var den sidste dag på jobbet hos Menlo Innovations, og det har været 11 fantastiske måneder jeg har haft her. Her er et par billeder fra min sidste dag.
Min afrejse blev fejret med rigtig amerikansk kage.
Først og fremmest har jeg haft det rigtig skægt med de andre softwareudviklerer. Vi arbejder altid i par (to personer foran en computer og et keyboard) og vi skifter makker hver uge, så det bliver som en slags familie. Til at begynde med virker det som om der er meget larm i rummet, men man vender sig hurtig til det. Kommunikation er en vigtig del af det at udvikle software – især hos Menlo – og hvis man kunne måle hvor mange timer der bliver snakket omkring disse borde ville de fleste nok blive forbavset.
Til at styre det hele så vi faktisk kan skrive kode (og ikke skal lave alt muligt andet) er der for Ovis projektet to managerer David og Tom, som er et par herlige gutter.
Og til at styre alt det praktiske sidder Bob (en af de tre ejere) og Elaine i kælderen
På min sidste dag havde vi Extreme Interviewing som de kalder det her. I stedet for at kigge på folks CV bliver folk først og fremmest hyret på deres børnhave-egenskaber, hvilket basalt set vil sige at de kan lege med andre uden at rive dem selv eller deres kammerater i håret. Det er en meget sjov øvelse og denne gang havde vi 32 folk forbi for at prøve at lege. Læs mere her om hvordan Menlo hyrer folk. Her er James (en af ejerene) igang med at snakke med nogle af de interviewede efter seancen.
Menlo er et rigtig fedt sted at være praktikant, for fra time eet er du midt i et projekt og i løbet af et par uger er du bragt op på niveau med resten af teamet. Fordi vi arbejder, som vi gør, er der utroligt meget fokus på gruppen som et hele, hvilket gør en Aalborg Universitets studerende lun om hjertet :).
Fordi Menlo prioriterer en 40-timers arbejdsuge har jeg haft en masser af fritid, hvilket jeg ikke har følt jeg har haft da jeg gik i på universitetet. Det har givet mig mulighed for at lave en masse andet, så derfor har mit arbejde, uberettiget, ikke fyldt meget her på bloggen.
Og nu er jeg på vej ud af døren igen – men mere om det senere. Her er lige et par andre glimt fra Menlo
RDet daglige stand-up møde, hvor en token styrer hvem der taler og hvor alle giver en kort beskrivelse af hvad de laver.
Femi og noget af vores legetøj. Alt det bløde bliver som regl brugt som kasteskyts hvis det hele bliver lidt for kedeligt.
Væggene bliver brugt som arbejdsplads her er det vinduerne i konferencerummet der er blevet taget i brug
