Month: November 2005

  • Thanksgiving road trip

    Vi er nået halvvejs på vores Thanksgiving road trip og indtil videre har det været rigtig fedt.

    Vi startede torsdag aften efter arbejde, pakkede Chris pickup truck og vendte snuden sydpå. Første aften kørte vi indtil midnat, hvor vi fandt et motel for natten. På billedet herunder er Femi og Chris igang dagen efter med at pakke trucken. Som I kan se er der ikke meget plads til den tredje person, men der kan altså sidde en bag sæderne på et lille taburet-agtig sæde.

    The ride

    Første mål var Four Roses Distillery i Kentucky. Ifølge hjemmesiden er destilleriet en smuk bygning opført i spansk stil anno 1900-og-et-eller-andet, beliggende ved en lille sø etc. I virkeligheden var der ikke meget at se Bygningen var en kedelig grå bygning, søen lignede mest af alt en branddam og den tour vi troede vi skule have (med prøvesmagninger :)) var ikke på programmet for deer-season var lige begyndt. Her er et par skud fra destilleriet.

    Four Roses

    Four Roses

    Skuffede drog vi videre til North Carolina. Men inden da kom vi forbi den originale Sanders Cafe. Manden og stedet der startede KFC.

    Sanders Cafe

    Ved byen Asheville, North Carolina ligger der et college ved navn Warren Wilson College (WWC). WWC er et lille college/universitet med omkring 800 studerende. Langt de fleste bor på skolen, og som en del af uddannlsen skal de arbejde 15 timer om ugen. Arbejdet er indenfor forskellige faglige grene og giver mindsteløn. Lønnen bliver så fratrukket ens tuition (betaling for skole).
    På skolen gik Laura, en af Femis venner fra Belfast, som var der for at studere et år. Fredag, hvor vi ankom, var de allerede igang med at feste, da vi kom, så vi gjorde hvad vi kunne for at indhente dem. En herlig aften med nogle hyggelige mennesker. Man må ikke have hund eller drikke og ryge på skolen, men det er der tilsyneladende ikke mange der lytter til. Her er det et billede fra en af skolens fællesområeder.

    Party crew

    Lørdag startede vi med at se sæsonens sidste college football kamp på den lokale Hooters (desværre ingen billeder, drenge). Om aftenen var vi en flok der tog på japansk steakhouse, som er en type restaurenter, hvor de tilbereder maden foran dig. Super lækkert mad som kokken her er igang med at forberede.

    Um bork bork

    Søndag vendte vi tilbage til landevejen og fortsatte sydpå til Atlanta. Her boede vi to dage hos Jason en af Chris venner fra high school. Jason arbejder for den lokale division af Google, så hans lejlighed var fyldt med en masse Google merchandise.

    Mandag formiddag mødtes vi med Louise, en af hum.inferne fra ålborg, som tog til Atlanta et semester på udveksling. Hun blev hængende herovre og er nu igang med et masters program i psykologi som sikkert ender med en Ph.d. Vi havde en hyggelig morgenmad på et lokalt bageri. Ud over Andreas (som rejste for 3 måneder siden) er Louise den første dansker, jeg har mødt siden jeg kom herover, så det var fedt at snakke dansk igen, selvom vi skiftede mellem at snakke dansk og engelsk, så de andre også kunne være med. Jeg tænker og drømmer ikke altid på dansk længere, men det er vel hvad der sker når man ikke længere få brugt dansk udover på skrift.

    Louise in Atlanta

    Louise and her fancy car

    Resten af mandagen i Atlanta så vi Martin Luther Kings museum, gravsted og fødested og sluttede dagen af på Jasons stamsted.

    Martin Luther King's Birthplace

    Dagen efter gik vi op på Stone Mountain lidt udenfor Atlanta og tog derefter hjem til the Bradfords.

    Sun beams

    Looking out

    Mountain climbing dance

    Paul og Elaine Bradford er gode venner af Myrtle og Gene og sidste gang vi var her i 2000 boede Christian og jeg en uge hos dem. Det var hyggeligt at se dem igen og onsdag tog Paul os med til hans lokale morgenmadssted.

    Breakfast at Paul's usual spot

    Huset deres datter og svigersøn havde ved Lake Lanier sidst vi var her, har de solgt. Istedet er de ved at bygge et nyt $1m hus i Vickery. Deres svigersøn har stor success med at lave skoleuniformer, så de mangler bestemt ikke penge. Vickery er et såkaldt Self contained community, hvor de bygger et helt nyt samfund. Self contained community er den nye måde at bo på med egen skole, swimmingpool butikscenter etc. behøver beboerne ikke bevæge sig ud i de stadig større forstæder. Vickery er en af de mere anderledes forstæder i Atlanta så vi fik Paul til at give os den store tour i det hus svigersønnen er ved at bygge, samt et af de andre huse i landsbyen.

    Son-in-law's new house

    IMG_1965

    IMG_1966

    Kitchen

    Dette indlæg bliver skrevet i bilen på vej til Chapel Hill i North Catlina, hvor vi holder Thanksgiving i morgen.

    To be continued


  • Thanksgiving er på vej

    Det er Thanksgiving om to weekender, og vi er ved at lægge planer for en tur på landevejen. Sammen med Femi og Chris tager jeg på torsdag sydpå. Planen er at ramme Four Roses i Kentucky på vej til North Carolina, hvor vi tilbringer weekenden hos en af Femis venner hjemmefra. Derefter går turen til Atlanta for to dage, hvor vi besøger et par af mine venner fra sidst jeg var herover. Herefter går turen tilbage til Chapel Hill, North Carolina, hvor vi tilbringer Thanksgiving sammen med Chris og hans familie. Jeg glæder mig :D

    Den seneste tid er gået med mere af det sædvanlige; fest og lidt sport i weekenderne og arbejde til hverdag. Forrige weekend var jeg med et par gutter ude at skyde paintballs i 4 timer på hvad der vist er Michigans største bane. Her er et billede af mig i udstyr:

    Me and my gear - not exactly camouflage

    Billedet herunder er fra sidste uge på diagonalen igennem campus. De seneste par dage har det blæst ret kraftigt så mange træer er nu ved at være helt bare. Det har jeg ikke fået billeder af for det er oftest mørkt når jeg har fri.

    Central campus diag

    Denne weekend har der været NASCO institute i Ann Arbor. NASCO er en national konference for kollektiver. Vi havde omkring 40 personer fra Texas og Canada til at overnatte her og vi måtte selvfølgelig vise, hvordan vi fester her i huset – så vi havde skaffet et par bands og et par fustager og så var festen ellers igang. Her er det to personer fra Austin Music Co-op, Texas der jammer lidt. Saxofonisten er fra New Orleans, han endte i Texas da hans skole lukkede, pigen spiller fløjte fordi deres kollektivs harpe væltede og gik i stykker – triste historier, men heldigvis hyggede de sig til festen.

    Jamming in the smoking room

    Det var alt for denne gang


  • Uhygge!

    Aye - the pirate found a treasure
    Igår mandag, var det den egentlige allehelgensaften (halloween), men det er ikke nogen fridag. Så hvor børnene går rundt og ringer på dørklokkerne mandag eftermiddag, er de voksne ude at skabe sig fredag og lørdag. Og sådan en tradition måtte jeg ikke gå glip af. Så i tre dage rendte jeg rundt og skreg Arrrrrrrr imens jeg viftede med mit plastiksværd.

    Men inden vi kommer dertil, må jeg hellere få skrevet ned hvad resten af ugen gik med – for der skete en del.

    Mandag kom jeg noget tilfældig til en klassisk koncert. Jeg tror ikke jeg har været til en klassisk koncert siden folkeskolen, så det var virkelig en fornøjelse at se School of Musics store symforniorkester opføre Beethovens Niende Symfoni.

    Onsdag tog Femi og jeg med en af gutterne fra arbejdet til EREBUS – Haunted House, hvad de selv hævder er, verdens største spøgelseshus. Det var ikke farligt uhyggeligt – sine steder lidt kikset – men alligevel ganske underholdende.

    Torsdags middagspause gik jeg til UofMs campus for at deltage i en demonstration under titlen Stop the Attack on Affirmative Action, som en her fra huset havde været med til at arrangere. Der var et sted mellem 500-1000 mennesker tilstede og hovedtaleren Al Sharpton fik mange fra publikum med sig. Det har virkelig overrasket mig hvorledes amerikansk politik virker, og hvordan højrefløjen herover fortæller halve sandheder og hele løgne. Jeg må på et senere tidspunkt skrive mere om Affirmative Action og By Any Means Necessary for der er virkelig meget at fortælle om uretfærdighederne herover.

    Reverend Al Sharpton

    Vores hus har samlet holdet Joint House Liberation Army (JHLA) til en lokal Flag Football liga og torsdag aften spillede vi første kamp. Flag Football er en tøset version af amerikansk fodbold, hvor man ikke (burde) tackle folk. Holdene er co-ed så der skal altid være 4 piger og 4 drenge på banen for holdet. Vi havde det ganske sjovt, og vi vandt endda med en dansker og en østriger på holdet, som ikke rigtig vidste hvad der foregik :D

    JHLA Flag Football

    Fredag aften stod den på Halloween overalt i byen. Jeg startede ud hos Femi på Hill Street til noget opvarmning og derefter gik den videre til nogle Puerto Ricaneres festligheder. Her er vi ved at være klar til kamp:

    Ready for Halloween

    Lørdag aften tog vi til Detroit-forstaden Pontiac, hvor vi var en flok på 10 til Halloween fest i Russian Club. Russisk 80-er musik og vodka gjorde aftenen til en ret surrealistisk oplevelse.

    IMG_1663IMG_1633IMG_1634

    I vores Ultimate Frisbee League var der opfordret til at alle hold mødte op udklædte. Da vi var pirater havde jeg praktisk nok valgt det som min udklædning så for tredie dag var jeg pirat – Arrrrrrrrrrrrr. Vi (Cyan) vandt en komfortabel sejr over Orange.

    IMG_1368Team Orange singing the loser song

    Se resten af billederne fra min Halloween her.

    Ahoj mates!


  • Menlo Innovations @ World Usability Day

    3 Keys to Creating Unusually Useful Software
    Sponsored by the World Usability Day, Rich will present his lecture 3 Keys to Creating Unusually Useful Software. In this, he will highlight how Menlo develops its software using both their agile methodology and their High-Tech Anthropologists ensuring both usable and useful end products. The event is free.

    Hvis du ikke allerede ved det, er den 3. november World Usability Day kloden over, og der er en masse forskellige off- og online arrangementer i den forbindelse.

    Min chef Richard Sheridan giver kl. 20 dansk tid et oplæg under titlen Unusually Useful Software om hvordan man i højere grad kan inddrage brugeren i softwareudvikling. Rich er en fremragende taler og han har nogle gode pointer, så se og lyt med når det går løs. Læs mere WUD side.

    Selv om det er World Usability Day er der stadig meget halvdårligt software derude. Heriblandt systemet de bruger til at streame præsentationerne fra Usability Day(!) Men hvis du har Windows + IE 6.0 og installerer et plugin kan du følge med på:
    World Usability Day Online Presentation Room # 2

    Brede amerikanerhilsner

    Michael Carøe Andersen