Tag: roadtrip

  • Thanksgiving road trip

    Vi er nået halvvejs på vores Thanksgiving road trip og indtil videre har det været rigtig fedt.

    Vi startede torsdag aften efter arbejde, pakkede Chris pickup truck og vendte snuden sydpå. Første aften kørte vi indtil midnat, hvor vi fandt et motel for natten. På billedet herunder er Femi og Chris igang dagen efter med at pakke trucken. Som I kan se er der ikke meget plads til den tredje person, men der kan altså sidde en bag sæderne på et lille taburet-agtig sæde.

    The ride

    Første mål var Four Roses Distillery i Kentucky. Ifølge hjemmesiden er destilleriet en smuk bygning opført i spansk stil anno 1900-og-et-eller-andet, beliggende ved en lille sø etc. I virkeligheden var der ikke meget at se Bygningen var en kedelig grå bygning, søen lignede mest af alt en branddam og den tour vi troede vi skule have (med prøvesmagninger :)) var ikke på programmet for deer-season var lige begyndt. Her er et par skud fra destilleriet.

    Four Roses

    Four Roses

    Skuffede drog vi videre til North Carolina. Men inden da kom vi forbi den originale Sanders Cafe. Manden og stedet der startede KFC.

    Sanders Cafe

    Ved byen Asheville, North Carolina ligger der et college ved navn Warren Wilson College (WWC). WWC er et lille college/universitet med omkring 800 studerende. Langt de fleste bor på skolen, og som en del af uddannlsen skal de arbejde 15 timer om ugen. Arbejdet er indenfor forskellige faglige grene og giver mindsteløn. Lønnen bliver så fratrukket ens tuition (betaling for skole).
    På skolen gik Laura, en af Femis venner fra Belfast, som var der for at studere et år. Fredag, hvor vi ankom, var de allerede igang med at feste, da vi kom, så vi gjorde hvad vi kunne for at indhente dem. En herlig aften med nogle hyggelige mennesker. Man må ikke have hund eller drikke og ryge på skolen, men det er der tilsyneladende ikke mange der lytter til. Her er det et billede fra en af skolens fællesområeder.

    Party crew

    Lørdag startede vi med at se sæsonens sidste college football kamp på den lokale Hooters (desværre ingen billeder, drenge). Om aftenen var vi en flok der tog på japansk steakhouse, som er en type restaurenter, hvor de tilbereder maden foran dig. Super lækkert mad som kokken her er igang med at forberede.

    Um bork bork

    Søndag vendte vi tilbage til landevejen og fortsatte sydpå til Atlanta. Her boede vi to dage hos Jason en af Chris venner fra high school. Jason arbejder for den lokale division af Google, så hans lejlighed var fyldt med en masse Google merchandise.

    Mandag formiddag mødtes vi med Louise, en af hum.inferne fra ålborg, som tog til Atlanta et semester på udveksling. Hun blev hængende herovre og er nu igang med et masters program i psykologi som sikkert ender med en Ph.d. Vi havde en hyggelig morgenmad på et lokalt bageri. Ud over Andreas (som rejste for 3 måneder siden) er Louise den første dansker, jeg har mødt siden jeg kom herover, så det var fedt at snakke dansk igen, selvom vi skiftede mellem at snakke dansk og engelsk, så de andre også kunne være med. Jeg tænker og drømmer ikke altid på dansk længere, men det er vel hvad der sker når man ikke længere få brugt dansk udover på skrift.

    Louise in Atlanta

    Louise and her fancy car

    Resten af mandagen i Atlanta så vi Martin Luther Kings museum, gravsted og fødested og sluttede dagen af på Jasons stamsted.

    Martin Luther King's Birthplace

    Dagen efter gik vi op på Stone Mountain lidt udenfor Atlanta og tog derefter hjem til the Bradfords.

    Sun beams

    Looking out

    Mountain climbing dance

    Paul og Elaine Bradford er gode venner af Myrtle og Gene og sidste gang vi var her i 2000 boede Christian og jeg en uge hos dem. Det var hyggeligt at se dem igen og onsdag tog Paul os med til hans lokale morgenmadssted.

    Breakfast at Paul's usual spot

    Huset deres datter og svigersøn havde ved Lake Lanier sidst vi var her, har de solgt. Istedet er de ved at bygge et nyt $1m hus i Vickery. Deres svigersøn har stor success med at lave skoleuniformer, så de mangler bestemt ikke penge. Vickery er et såkaldt Self contained community, hvor de bygger et helt nyt samfund. Self contained community er den nye måde at bo på med egen skole, swimmingpool butikscenter etc. behøver beboerne ikke bevæge sig ud i de stadig større forstæder. Vickery er en af de mere anderledes forstæder i Atlanta så vi fik Paul til at give os den store tour i det hus svigersønnen er ved at bygge, samt et af de andre huse i landsbyen.

    Son-in-law's new house

    IMG_1965

    IMG_1966

    Kitchen

    Dette indlæg bliver skrevet i bilen på vej til Chapel Hill i North Catlina, hvor vi holder Thanksgiving i morgen.

    To be continued


  • American roadtrip #2 Litteratur

    American roadtrip #2 Litteratur

    Drømmen om at krydse det amerikanske kontinent er nok lige så gammel som guld feberen. Målene har været både guld og grønne skove, flugten fra noget eller det dragende ved det derude vestpå. Men oftest er det ikke destinationen der er det vigtige, det er selve rejsen, eventyret og menneskene undervejs. Her er min liste over rejsebøger, der for mig på bedste vis beskriver følelsen af rejsen:

    • Amerika Maxima af Tom Buk-Swienty – Buk-Swienty er Weekendavisens korrespondent i USA, og i denne bog tager han sin kone og søn med på tur på tværs af USA i en lejet Nissan Maxima. Bogen er en fortræffelig beretning om en road trip, og samtidig er der masser baggrundsstof om amerikanske forhold set med en danskers øjne. Jeg læste bogen i gymnasiet, og den var med til at give os ideen til vores egen rundtur. Buk-Swienty skriver stadig for Weekendavisen, og jeg sætter stadig stor pris på hans rapportager fra USA.
    • On The Road af Jack Kerouac – Beat-generationens stodder-konge. Bogen handler om en college-knægts sommerferie i 50erne, hvor han krydser kontinentet for kicks. Hovedpersonen Sal Paradise tager den på stop og beskriver oplevelsen af hans rejse. Bogen er er delvist selvbiografisk og skrevet på én lang rulle papir i løbet af 3 uger. En meget inspirerende bog, som jeg læste for et par år siden, og som var med til at få mine øjne op for det at rejse på tomlen.
    • Led by Destiny af Kinga Freespirit. Kinga og Chopin er fra Polen og har over en femårig periode blaffet hele jorden rundt. Led By Destiny er Kinga s dagbog fra turen og beskriver deres oplevelser undervejs, når de prøver train-hopping, blaffe på mississippifloden, bor hos indianer i Sydamerika, fusker sig ind i Tibet og meget andet. Deres tilgang til deres rejse forbløffer mig. Med et åbent sind, en afslappet holdning til hvad der skal ske i morgen kombineret med deres gå-på-mod, kommer de vitterligt hele jorden rundt.
      Kinga har selv fået bogen trykt og står selv for at tage ud og sælge den, så hvis du vil have fat i et eksemplar (25) må du besøge bogens hjemmeside.

    Det er ikke meget skønlitteratur jeg får læst, så hvis du har nogle anbefalinger i genren, må du meget gerne give lyd. På min to-read liste står der for tiden Hunter S. Thomson og Ernest Hemmingway, men jeg ved ikke hvornår det kommer til at ske.

    Whee. Sal, we gotta go and never stop going till we get there.
    Where we going, man?
    I don’t know but we gotta go.

    Jack Kerouac in On The Road
  • American Roadtrip #1

    I 2000 var jeg med min kammerat Pez på en tre måneders road trip igennem USA, turen var en drøm jeg har haft siden jeg var 14, og det viste sig også at blive mit livs rejse.

    Når jeg kommer til staterne denne gang vil jeg ikke have den samme frihed, men jeg regner med at købe mig en bil, mens jeg er der, og komme ud på nogle landeveje i weekenderne.

    Der er noget helt specielt over road trippin’ i Guds Eget Land, som man ikke kan opleve på de europæiske autobahns – eller jeg har i hvert fald ikke oplevet den samme feel på de europæiske veje.

    Afstandene ret ubegribelige, når man sidder i Jylland og kan køre til alt på et par timer – det er let at sidde og kigge på et kort og tænke “Ork, så kører vi bare herfra til dertil“. Derudover er der trafikken og landskabet. Start i Shreveport, Louisiana om morgenen og kør ind i Texas. Kør på Interstate 20 sæt den på cruise og fortsæt der i 14 timer. Landskabet ændre sig igennem Texas fra de grønneste marker og plantager i det østlige Texas om morgnen, over prærielandskab om formiddagen til ørkenlandskaber med rokkende oliepumper om eftermiddagen. En gang hen ad aftenen når du El Paso, Texas en rigtig moderne western-by. Hvis du kører op på bjerget ved byen, kan du se ind over byen med alle dens lys. Og der hvor der ingen lys er i en flot bue i horisonten, der løber Rio Grande, floden der danner grænsen til Mexico. En dag på en vej i en stat. (Se ruten på et kort)

    Trafikken på de amerikanske interstates glider ofte i et forbavsende roligt tempo, sjældent mere end 5-10% over maksimal hastighed og når alle køre med cruise control kan en overhaling nemt tage ½-1 minut.