Rasmus i Seattle:
Dagens forskel må dog være: røven, som på især kvinderne har en tendens til at være ganske enorm herovre. Det med at amerikanerne generelt er megafede er lidt med forbehold, men lige når det kommer til kvinderne og deres bagdele, så er den altså farligt gal. Unge piger i tyverne og trediverne har så meget på ballerne, at en ellers sejlivet daner som jeg selv må se væk i uforbeholden rædsel. Danske piger: Bare rolig, I har lang vej endnu!
Kammeret.dk – Rasmus Rasmussen på dansk
Drømmen om at krydse det amerikanske kontinent er nok lige så gammel som guld feberen. Målene har været både guld og grønne skove, flugten fra noget eller det dragende ved det derude vestpå. Men oftest er det ikke destinationen der er det vigtige, det er selve rejsen, eventyret og menneskene undervejs. Her er min liste over rejsebøger, der for mig på bedste vis beskriver følelsen af rejsen:
Det er ikke meget skønlitteratur jeg får læst, så hvis du har nogle anbefalinger i genren, må du meget gerne give lyd. På min to-read liste står der for tiden Hunter S. Thomson og Ernest Hemmingway, men jeg ved ikke hvornår det kommer til at ske.
Whee. Sal, we gotta go and never stop going till we get there.
Where we going, man?
I don’t know but we gotta go.
I 2000 var jeg med min kammerat Pez på en tre måneders road trip igennem USA, turen var en drøm jeg har haft siden jeg var 14, og det viste sig også at blive mit livs rejse.
Når jeg kommer til staterne denne gang vil jeg ikke have den samme frihed, men jeg regner med at købe mig en bil, mens jeg er der, og komme ud på nogle landeveje i weekenderne.
Der er noget helt specielt over road trippin’ i Guds Eget Land, som man ikke kan opleve på de europæiske autobahns – eller jeg har i hvert fald ikke oplevet den samme feel på de europæiske veje.
Afstandene ret ubegribelige, når man sidder i Jylland og kan køre til alt på et par timer – det er let at sidde og kigge på et kort og tænke “Ork, så kører vi bare herfra til dertil“. Derudover er der trafikken og landskabet. Start i Shreveport, Louisiana om morgenen og kør ind i Texas. Kør på Interstate 20 sæt den på cruise og fortsæt der i 14 timer. Landskabet ændre sig igennem Texas fra de grønneste marker og plantager i det østlige Texas om morgnen, over prærielandskab om formiddagen til ørkenlandskaber med rokkende oliepumper om eftermiddagen. En gang hen ad aftenen når du El Paso, Texas en rigtig moderne western-by. Hvis du kører op på bjerget ved byen, kan du se ind over byen med alle dens lys. Og der hvor der ingen lys er i en flot bue i horisonten, der løber Rio Grande, floden der danner grænsen til Mexico. En dag på en vej i en stat. (Se ruten på et kort)
Trafikken på de amerikanske interstates glider ofte i et forbavsende roligt tempo, sjældent mere end 5-10% over maksimal hastighed og når alle køre med cruise control kan en overhaling nemt tage ½-1 minut.