En af de fede ting ved et roadtrip er at man altid har sit hjem med sig. Eller hjem er så meget sagt, men med en bil eller et andet køretøj, har man en base, noget man kender til og noget til at danne rammen for ens rejse. Dermed ikke sagt at alt skal ses igennem en bilrude, men jeg holder virkelig af at slappe af i bilen med gutterne, musikken og landskabet og så tage afstikkere ud i virkeligheden.
Efter at have kørt med Ramashis bil i fire dage var vores færd sammen (og mit hjem i hans bil) ved at være ved en ende. Det gik for alvor op for mig, da vi sent torsdag kørte ned fra et af bjergene, der tegner sig på østsiden af San Francisco. Fra at have kørt i relativ mørke åbnede der sig et lyshav foran os og vi kan se ud over meget af det, der kaldes Bay Area.
Jeg har ikke brugt lang tid på at forberede min rejse til vestkysten, så der er en anseelig grad af improvisation undervejs.
Jeg havde et par venners venner jeg kunne bo ved, men jeg havde ikke fået svar fra dem endnu, da vi nåede St. Louis, så i stedet startede jeg med at kontakte kollektiver. Vores hus er en del af den nationale organisation NASCO, og derfor prøvede jeg at kontakte andre kollektiver fra samme organisation, for at se om de kunne huse mig. Imens vi var på landevejen, ringede jeg til en række forskellige kollektiver, og endelig lykkedes det mig at finde et sted i Berkeley.
Så vi var på motorvejen på vej mod lysbadet af San Francisco og jeg havde skriblet nogle vejvisninger til et sted, hvor jeg tror jeg kan sove og så er det tankerne kommer Hvad laver jeg her? Hvad er det jeg har gang i?
Motorvejene i Californien er hurtige, så jeg nåede ikke at tænke så meget før min afkørsel kom. Huset jeg skulle overnatte i hed Oscar Wilde House og da jeg kom, var de godt i gang med en open-mic/karaoke aften, hvor folk optrådte med forskellige ting. Folk tog godt imod mig selv om jeg ikke kendte nogen af dem og jeg kunne sove på en madras i deres tv-rum.
Dagen efter gik jeg en tur rundt i Berkeley og på University of California campus, som ligger flot midt i Berkeley bydelen.
Om aftenen tog jeg ind til San Francisco for at se promoveringen af vloggercon i AppleStore, hvor jeg også mødte Andreas fra Aalborg.
Senere samme aften fik jeg kontakt til Lyn, som også boede i San Francisco, og hvor jeg kunne låne et værelse for de næste par dage. Lyn har studeret i Stockholm i et par år, så han kunne snakke svensk og da jeg vågnede lørdag morgen blev jeg mødt af et Dannebrog udenfor mit vindue.
Der bor ca. otte i huset, som er et typisk San Francisco hus fra begyndelsen af forrige århundrede her med Jennifers boble i forgrunden. Så bliver det ikke mere Californian.
(Dette indlæg er en uge gammel. Jeg er tilbage i Ann Arbor, men har først nu haft tid til at opdatere, så der kommer et par opdateringer de næste par dage)
Her er en lille video fra køreturen til vestkysten:
Da jeg sad og snakkede med folk ved poolen fortalte de at der var en anden dansker i huset og hun dukkede op 2 minuttere senere. Vicky er en århus-studerende fra Broager ved Sønderborg og hun er den første dansker jeg har været ansigt til ansigt med siden New York.
Så i dag ser mit skrivebord således ud (Klik for forklaring):