Monthly Archives: December 2005

Med Greyhound bus til New Jersey

Kl 16 i dag (om en time) hopper Femi og jeg på bussen og vender snuden øst over mod New Jersey. Det er en 14 timers køretur med skift i Detroit, Cleveland og New York.

Jeg er ikke sikker på at jeg har så meget adgang til nettet de næste par dage, så Godt Nytår til alle folk derhjemme – jeg skulle være tilbage i Ann Arbor den 3. januar.

Jeg har ikke de store planer for hvad jeg vil se i New York, udover måske MoMA og Empire State Building – andre forslag er velkomne


Back to work

Jeg er i dag kommet tilbage til Ann Arbor efter en begivenhedsløs 8 timers køretur. Det var nu ikke fordi køreturen var kedelig – til turen havde jeg lejet en Pontiac G6 V6 2005 model, som er en frisk lille sag. Det er sådan en bil det er sjovt at lave kickdown på tilkørselsrampen i. Og så har den et rigtig fedt lydanlæg – så min nyindkøbte Kashmir – No Balance Palace fik den på fuld knald en del af vejen. Faktisk tog jeg en eksta tur rundt i Ann Arbor her til aften – for lige at få ræset af :)

Julen er overstået lidt hurtigere end jeg ville ønske, men jeg havde en rigtig hyggelig weekend hos Myrtle og Gene. Jeg var derover fredag sent om aftenen. Den 24. var stille og rolig. Først stod den på en tur i kirke om eftermiddagen, og julemiddag om aftenen den 24. med Rhoda, Genes 92 årige mor. Men det bedste var dog da far og jeg satte Skype og webcam op på hver side af Atlanten. For en kort stund kunne jeg være med i stuen hjemme i Toftlund, se hele familien rundt om bordet og høre Magnus fare rundt i baggrunden. Det gør ikke helt så meget at man ikke selv kan være der, når man kan se billeder og lyd derfra.

Hvor den 24. var en afslappet dag herover var der derimod knald på den 25. Kl. 9 begyndte folk at komme og vi var 18 hos Myrtle og Gene med et par stykker der gik til og fra. Her er et par billeder af billederne fra dagen:

IMG_2124

IMG_2131

IMG_2132

IMG_2123

IMG_2125

Vi gik alle i kælderen og delte gaver ud og jeg fik også en stor pakke fra Danmark (tak for det!). Efter middagen stod den på football. Green Bay Packers mod Chicago Bears var dagens store kamp og David og Jolie havde fået billetter til kampen, så de kørte op og stod med dette skilt:

IMG_2128

Vi andre sad med opknappede bukser og så kamåen på TV. Selvom Packers ikke klarer sig for godt i år, var det en spændende kamp – her laver Green Bay en af sine touch downs:

IMG_2134_

På vejen hjem idag kørte jeg ind i Milwaukee – min plan var at se Pabst Mansion, men jeg havde ikke lige skrevet addressen ned, og da jeg ikke fandt det i første forsøg kørte jeg istedet til byens kunstmuseum og det fortrød jeg ikke.

IMG_2168

Den sære figur herover er varetegnet for Milwaukee Art Museum (MAM). Bygningen har fra flere vinkler mange ligheder med sejlskibe og hvad der på billedet her nærmest ligner vinger er faktisk en række finner. Når museet er åben bliver de slået ud og klokken tolv vifter de. Inde i museet var der også en masse spændende ting såsom dette Walking Closet:

IMG_2164_

IMG_2154

IMG_2160

Ja det var så den jul – og nu skal jeg også til at i seng. Og så har jeg ikke engang fået fortalt om, hvordan jeg druknede mit kamera – hvorledes det blev genoplivet. Den historie kommer måske næste gang.

God bag-jul (hø hø)


Videohilsen fra USA

[Indlægget skrevet i går]
Jeg sidder lige nu i kælderen hos Myrtle og Gene i Wisconsin og er ved at lægge sidste hånd på en lille video jeg optog inden jeg forlod Ann Arbor.

Jeg brugte en times tid på at skyde klippene i formiddags og et par timer her til aften på at klippe dem sammen. Alle klip er first-take, så der er en del øøh eeh og andre lyde med. Men her er den – en videohilsen fra Ann Arbor:


Se videoen her.


American Xmas

Ja, julen er jo forresten også lige om hjørnet. Der er selvfølgelig julepynt og lys i gaderne her, men af en eller anden grund virker det ikke så overgearet herover som det gør i Danmark.

IMG_2033_

IMG_2040_

Det kan være det bare er mig, der er god til at undgå mange af stederne, hvor der bliver julet, men lørdag tilbragte jeg i byens store mall, og jeg så ingen julemand sidde med skrigende unger på knæet.
Jeg er på ingen måde en shopper, og fordi vi her i huset får bragt råvarer udefra undgår jeg normalt behændigt supermarkeder, storcentre og andre steder, hvor handelsfolk forsøger at proppe julehumør ned i halsen på mig. Så ingen Wham, BandAid eller andet kvalm julemusik har endnu nået mine ører – og sådan må det godt forblive.

Det er ikke fordi, jeg ikke glæder mig til jul – for det gør jeg. På fredag lejer jeg en bil og kører over til Myrtle og Gene for at fejre jul derover, hvilket det glæder jeg mig umådeligt til. De får besøg af meget af deres familie så huset bliver fuldt af mennesker.

Vi har ikke fri tirsdag-torsdag så jeg tager tilbage til Ann Arbor mandag. Nytår havde jeg ikke tænkt på før i går. Men Femi tager over til hans bror i New Jersey, så med mindre der kommer andre geniale ideer tager jeg med derover. Jeg ved ikke hvordan det er at komme til Manhattan fra hans brors sted, men det kunne være supercool at være på Times Square i New York kl. 23.59.


Thanksgiving road trip Part II

Vi vendte tilbage til Ann Arbor sidste søndag aften efter en 12 timers køretur fra Chapel Hill.

Sidste indlæg blev skrevet på vej til Chapel Hill onsdag. I Chapel Hill boede vi hos Chris forældre. Byen er lidt en oase i redneck-country. Med UNC og Duke universiteter i byen er det et mere liberalt samfund og byen er rigtig hyggelig med mange skovfyldte kvartere. Her er familien Markleys hus.

The Markleys home

Thanksgiving var præcis, som vi ser det på tv. Udover familien var Chris onkel og bedsteforældre også med. Eftermiddagen gik med at mændene sad i stuen og drak whiskey og øl imens vi så football – kvinderne var i køkkenet for at lave maden. Senere var selv ude og spille lidt football og få noget appetit.

Thanksgiving and Football

Ved bordet blev der fortalt historier og hygget. Som forventet spiste jeg alt for meget og brugte resten af aftenen på sofaen.

The Markleys and us

Chris' mom Debbie, grand mother, grand father and aunt

Resten af tiden i Chapel Hill hang vi ud med Chris high school kammerater, så vi fik en masse historier fra gamle dage og fik besøgt en del af barerne i byen i løbet af de fire dage vi var der. Her er et billede fra lørdag eftermiddag hvor der var fodboldkamp på den lokale skole mellem alumni og nuværende elever.

Alumni vs. current at Chapel Hill high school

Ikke langt fra deres hus ligger Duke Forest, som er et større skovområde med mange flotte steder, som her:
Taking the dog for a walk in Duke Forest

Søndag drog vi som sagt hjem – en 1100km køretur som tog os lidt over 12 timer. Alt i alt en rigtig god uge, hvor vi hver især mødte gode venner og folk vi ikke havde set i lang tid.

Og det var rigtig fedt at komme ud på landevejen igen. Der er noget helt specielt over sådan en tur som vi her var på, selvom vi tog nogle lange stræk var det aldrig fordi det blev en plage at køre. Vi havde ikke lagt de store planer, så en del af ruten blev planlagt undervejs, og der var ikke rigtig noget vi skulle nå udover thanksgiving i Chapel Hill og være tilbage i Ann Arbor søndag.
Den første fredag, hvor vi var på vej sydpå, drejede vi fra hovedvejen da det var omkring solnedgang. Vi fandt en bjergvej der gik op i højderne (se satellitbillede af området) og fulgte den til enden – her er et lille video clip fra turen op af bjerget.

Da vi var næsten ved toppen kom vi til en række hytter, der ikke blev brugt så vi lånte en terasse. Her sad vi en times tid – så solnedgang, drak Miller High life og nød livet. Så bliver det ikke bedre.

Porch in the sunset

Se alle billeder fra vores Thanksgiving Road Trip her.