Tag: texas

  • Spring Break Road Trip: Republic of Texas

    Skrevet torsdag den 2. marts

    I dag (torsdag) tog jeg på Texas historiske museum og det var meget spændende.
    IMG_3113
    Den amerikanske historie har altid interesseret mig og tilbage i gymnasiet skrev jeg 2. årsopgave i historie om den amerikanske borgerkrig. Jeg har ikke læst historieopgaven siden jeg afleverede den, men fandt den på min harddisk, så her er den Optakten til den amerikanske borgerkrig (Word dokument). Den er skrevet tilbage i december 1997 og jeg var lige så dårlig til at sætte komma, som jeg er i dag.
    IMG_3069
    Hvis jeg kort skal prøve at fortælle Texas historie er der fra 1690 en tyndtbefolket spansk provins med navnet Teja og befolkningen er hovedsaglige Tejanos (folk af blandet indiansk/spansk herkomst). I starten af 1800-tallet kommer der mange angloamerikanske indvandrer fra det øvrige USA og Europa. For at blive indbygger skulle, man sværge tro mod Mexico og bekende sig til den katolske tro hvilket tilflytterne også gjorde.
    Internt i Mexico er der uroligheder op igennem 1800-tallet og folk i Tejas får ikke den beskyttelse fra staten, og møder stadig strengere indvandringslove. Folk laver deres egne beskyttelsesværn (Bl.a. Texas Rangers blev dannet) og i vinteren 1836 starter en uafhængighedskrig mellem en utrænet texansk militia og en veltrænet mexicansk hær.
    IMG_3073
    Den texanske identitet som The Lonestar State bliver grundlagt her og det er i uafhængighedskrigen at heltemyterne omkring Austin, Houston, David Crockett bliver skabt og dyrkes til den dag i dag.
    Slaget ved Alamo, deres svar på Slaget ved Dybbøl, er historien om en gruppe mennesker som kæmper til den bitre ende for det de tror på de taber slaget, men myten er med til at samle folk om en fælles sag (Remember the Alamo – bliver slagordet). Hollywoods udgaven af slaget er spændende og god underholdning, men jeg ved ikke hvor historisk korrekt fortællingen er. Senere lykkedes det texanerne at overløbe mexicanerne i slaget ved San Jacinto.
    Texas får sin uafhængighed i 1836 og prøver herefter at blive optaget i USA, men det tager flere forsøg før det i 1845 lykkedes.
    IMG_3075
    Den dag i dag har Texas en meget unik identitet og man ser flaget og stjernen overalt i Texas.
    IMG_3112

    Nok om maskuline helte og krig og tilbage til kollektivisme og en anden slags helte. Om eftermiddagen tog vi ud til Yellow Bike Project, som er en forening der indsamler cykler sætter dem i stand og giver dem til skoler og folk i området der ikke har råd til at købe en cykel.
    IMG_3130
    Lokalerne har de fået stillet til rådighed af kommunen og alt arbejdet var frivilligt, men stadig havde de en enorm mængde af cykler og reservedele.
    IMG_3125
    IMG_3133

    Inden aftensmad tog vi til Mt. Bonnell udenfor byen og så solnedgangen over Colorado River.
    IMG_3135

    Austin kalder sig også Live Music Capitol Of The World og det er ikke helt uden grund. Der er en overflod af steder at se god livemusik I byen og selvom jeg ikke har fået udnyttet det særlig godt fik jeg dog set lidt denne aften på et par steder I 6th street.
    IMG_3154
    IMG_3168


  • Spring Break Road Trip: Texas Barbecue

    Skrevet fredag den 3. marts
    IMG_3174
    Det er ikke alle på turen der er veganere eller vegetarer, så fredag stod den på kød. Vi tog i dag (fredag) ud til Salt Lick som eftersigende skulle være det bedste sted i Austin for barbecue. Og vi blev bestemt ikke skuffet.
    IMG_3175
    IMG_3176
    Om aftenen stod den på Progessive Dinner. Vi besøgte fem forskellige kollektiver i byen og fik lidt mad alle steder. Det sidste sted var der et bål i baghaven som vi kunne hygge omkring.
    IMG_3202
    IMG_3204
    IMG_3207


  • Spring Break Road Trip: Endelig Austin

    Det forrige indlæg var det sidste indlæg der var skrevet i bussen. Vi nåede herned tirsdag aften kl. 22 så det blev en 12 timers køretur.

    Da vi ankom blev vi fordelt mellem et par kollektiver og jeg kom til at bo i Pearl Street COOP, som er et 120 personers kollektiv med swimmingpool! Efter vi havde haft tid til at pakke ud (og en aftentur i poolen) tog vi til et par husfester i nabolaget – der var fest over alt fordi tirsdag var Fat Tuesday – Mardi Gras klimaks. Vi nåede ikke ned til 6th street som er byens bargade – efter sigende var festen dernede helt vild.

    IMG_3084

    Næste mogen sprang jeg fra programmet og gik rundt i Austin for mig selv. Austin er hovedstaden i Texas så først gik jeg op til Capitol og det er en meget imponerende bygning med en masse historiske statuer omkring.

    IMG_3064
    IMG_3054

    Derefter gik jeg ned til 6th street som er party gaden og det ser ud til at det er et sted med gang i den når det først bliver aften.

    IMG_3056

    Derefter fandt jeg en sixpack og tog hjem og hang ud ved poolen. Er det ikke noget med at det er koldt og hvidt i Danmark? :P Da jeg sad og snakkede med folk ved poolen fortalte de at der var en anden dansker i huset og hun dukkede op 2 minuttere senere. Vicky er en århus-studerende fra Broager ved Sønderborg og hun er den første dansker jeg har været ansigt til ansigt med siden New York.

    IMG_3086

    Da de andre vendte tilbage fra dagens tour sluttede jeg mig til dem igen og vi tog til Barton Springs, som er en naturlig pool skabt at en kilde i undergrunden.

    IMG_3090

    Til aftensmad delte vi os op og tog på besøg hos forskellige coops. Jeg var med gruppen der tog til White Hall Texas ældste kollektiv, hvor vi fik en lækker quiche.

    IMG_3104

    IMG_3105

    Om aftenen var vi en flok, der tog en tur i byen.


  • Spring Break Road Trip: Trippin

    Skrevet tirsdag kl. 19 på landevejen et sted I Texas

    Vi har nu kørt i 9 timer og jeg er lige blevet færdig med min tur bag rettet. Efter at have kørt igennem ned igennem Arkansas brugte vi et par timer på at kører igennem Oklahoma. Det var en interessant køretur, uden at der er noget specifikt at pege på. Landskabet er med mere klipper, og selvom det nu er blevet små 20 grader, er der stadig meget der er gråt og brunt, så foråret er åbenbart ikke begyndt her.

    Det er lidt sjovt som Ann Arbor er sin egen lille boble i Michigan. Boble skal forstås med at den er modsat langt hovedparten af Michigan – det meste andet af staten er hovedsagelig republikansk mens der er mange venstreorienterede folk i Ann Arbor. Hvis man går en tur igennem byen møder man ingen McDonalds, Wendys, Taco Bell eller andre billige/dårlige fastfoodkæder, der er dog stadig kæder som Starbucks, Jimmy Johns, Potbelly og tøjkæder som American Apperal og Urban Outfitters. Men bybilledet er ikke plasteret til med reklameskilte som det er så mange andre steder. Hernede i syden (men også i midtvesten) er mange af byerne langs motorvejen defineret af en hovedgade med tårnhøje reklameskilte og der er ikke så meget der adskiller sig fra den ene by til den anden. Tilbage til Ann Arbor som en boble, så snakkede jeg med nogle af de andre om det og der var en der beskrev det som at Ann Arbors boble er som Biosphere 2 og Austin er som en base på månen. Jeg er meget glad for Ann Arbor, så mon ikke jeg også får det sjovt i Austin? :)

    Vi ramte Dallas, Texas kl. 17, så det var lige i myldretiden. Det gik dog forholdsvis smertefrit at komme igennem byen og det var godt med lidt udfordring efter at have ligget på halvensom landevej hele dagen.
    Dallas skyline ser anderledes ud end den gjorde da jeg kørte igennem byen med Christian for 5 år siden det ville være fedt at have haft en halv dag til at komme tættere på alle de interessante bygninger. Vi havde solnedgang imens vi passerede byen, så de store glasflader spejlede flot den blå og lyserøde himmel.

    Der er ingen billeder til dette indlæg for dels var jeg chauffør og dels virker mit kamera ikke. Siden jeg tabte det i Baltimore har det til tider opført sig mærkeligt og nu kan jeg slet ikke få det til at virke træls.