Tag: teatre

  • Eventyr i skoven

    Demetrius, Egeus and Hermia

    Så er der nyt fra midtvesten igen. (Navnet midtvest dækker staterne omkring de store søer, men er egentlig misvisende. Navnet er tilbage fra det 19. århundrede hvor USA stoppede en smule vest for Mississippi. Kort og en bedre forklaring.)

    Sidste weekend var forlænget da mandag var Labor Day. Jeg fandt aldrig ud af hvad anledningen var, men går udfra det er noget tilsvarende vores 1. maj – bare uden røde faner, taler og fadøl.

    Anyways, forrige søndag gik med en tur i The Arboretum (The Arb) en stor botanisk have/park, hvor en teatergruppe fra universitetet opførte Shakespeares En Skærsommernats Drøm. Billedet øverst i indlægget er fra dette skuespil. De forskellige akter i skuespillet fandt sted forskellige steder i parken, så imellem hver akt gik nogle musikanter i forvejen og viste os hvor næste scene skulle være. Det var et meget velopført stykke og de naturlige omgivelser gav en ekstra dimension til historien om drømmen og elvernes verden.

    Aftenen endte med spareribs hos Na Jin og en række fester, der startede med en privat salsafest hos nogle ret underlige typer.

    Duke
Theseus of Athens and the Amazonian HippolytaFairy in the ArbPeter Quince and his Mike and Gabe in the kitchenIMG_0827

    House meeting on the roof

    Tirsdag havde vi vores første husmøde på taget. Huset jeg bor i har et noget blakket ry og det har været en af grundene til at det har været vanskeligt at få lejet alle værelser ud. Men her kort efter semesterstart er alle værelse fyldt, så vi nu er ca. 30 personer. Husmødet på taget var vældig hyggeligt og blev afholdt med en ramme øl og rigeligt med snacks. Det er en hyggelig flok mennesker, der kommer fra mange forskellige steder såsom Brazillien, østrig, Frankrig, Tyskland, Mexico og selvfølgelig en masse fra Michigan, der er 6 piger og resten drenge. I modsætningen til sommerferien er der ikke så mange udflippede hippier og pothoveder, så vi kan måske holde huset i en rimelig stand. Vi har alle fået opgaver, som vi skal passe så det hele kommer til at køre. Fremover vil der være fyldte køleskabe og morgenmad og aftensmad inkluderet i huslejen.

    It will be a strike
    Onsdag var i Big D (Detroit) og se Tigers spille baseball mod Cleveland Indians. Baseball bliver aldrig min favoritsport, men det var interessant at se hvordan Americas favorite pastime, baseball foregår. Femi og jeg var med formanden fra vores hus og en af hans venner inde og se kampen.

    Se alle billeder fra baseball kampen her.

    Dim sum with AIESEC peopleLørdag middag inden dagens football kamp på TV var vi ude at prøve rigtig Dim Sum på en kinesisk restaurent med en flok mennesker fra AIESEC.

    – Babyblæksprutte, marinerede kyllingefødder og andet udefineret snask er ikke just min favoritmåde at bekæmpe tømmermænd på, har jeg erfaret.

    Playing ultimate
    Søndag derimod var kuren mod tømmermænd en tur på græsset og det gik noget bedre. Min første ultimate frisbee kamp nogensinde, og vi vandt 15-11 over det røde hold. Det var ikke min indsats, der gjorde udslaget for jeg løb mere i vejen end jeg bidrog, men jeg skal nok få det lært.

    I dag kom der pakkepost hjemmefra – tusind tak for det :D Så i dag ser mit skrivebord således ud (Klik for forklaring):

    My desktop

    Jeg har stadig ingen bil – Cougaren jeg kiggede på var fed, men var gammel og havde mærkelige motorlyde. Så istedet har jeg kig på en 97 Lincoln Town Car – mere om det senere.