Livet på landevejen

(Skrevet mandag aften)

Jeg sidder og skriver dette mens vi ruller gennem den mørke aften i Michigan. Vi har været afsted med Freedom to dage nu. Første dag bragte os gennem Kettle Morraines, som er et bakket område formet af istiden i det ellers så flade Wisconsin. Jeg var her i efteråret og syntes det kunne være spændende at gense det i forårets farver. Fordi området ligger ret tæt på Lake Michigan, og derfor er mere køligt er det endnu ikke alt der er sprunget, i modsætning til Madison og Ann Arbor.
Parnell tower
Herfra gik turen videre til Madison som er hovedstaden i Wisconsin og stedet hvor statens hoveduniversitet ligger. Vi tog først ind og så byens Capitol der er vældig imponerende. Washington brød sig ikke om at de byggede en kupple der var højere end deres så den er tre fod lavere. Men den har til gengæld det største rumfang i Amerika.
State Capitol in Wisconsin
The dome at the Capitol
Herefter gik vi en tur igennem byen. Madison er ligesom Ann Arbor og Austin en college by, hvilket ofte betyder at der er en afslappet stemning med masser af cafeer, museer og alternative butikker. Downtown Madison ligger på en lille strimmel land mellem to søer og det giver nogle meget hyggelige steder langs med søerne. Som her ved Memorial Union hvor man kan købe øl og nyde udsigten over Monona.
Memorial Union

Om aftenen søndag kørte vi et par timer sydpå i retning mod Chicago inden vi overnattede på en rasteplads i Illinois.

Næste dag (mandag) fortsatte vi mod Chicago, hvor vi parkerede bilen syd for byen og tog et tog ind. Først var vi på House of Blues og spise frokost med Susan, en af mine veninder fra Ann Arbor. Herefter tog vi op i Sears Tower for at få det store overblik over byen.
View from Sears Tower
Vi gik lidt rundt i byen og tog så afsted sidst på eftermiddagen.
Chicago


Comments

One response to “Livet på landevejen”

  1. sohlenumsen Avatar
    sohlenumsen

    Yo michael, tak for at løse mysteriet med det sidste billede. Da jeg fik bandet Wilcos skive (Yankee Hotel Foxtrot) for en del år tilbage, kunne jeg ikke finde ud af, hvad dælen coveret viste. Ikke at jeg kunne se det var bygninger, men hvor, hvordan og hvorfor. Jeg kunne selvfølgeligt have søgt, men det fik jeg så først gjort da jeg så dit billede. Altså Bertrand Goldbergs Marina City og gud, hvor er de smukke.

    Hvilket bringer mig til næste pointe: hvorfor hulen er havnen så grim i DK. Det største konservative rævepis man længe har set i mands minde. Hvorfor kan vi ikke få sådanne bygninger, men må istedet nøjes med et kedeligt Operahus og næst et kedeligt Skuespillernes Hus, der minder utroligt meget om operahuset. Næ, vi tør sgu ikke tage nogen tilløb og springe ud i galskaben.

    Hvilket bringer mig til min sidste pointe: hvorfor fik Utzon ikke lov til at opføre sin søpavillion, der faktisk minder en hel del om Marina City bygningen. Kan ikke lige finde et billede, men det understreger vel også bare, hvorfor det ikke er blevet opført..