Monthly Archives: September 2005

Road trippin

Chris er husets maintenance manager og også indehaver af Samson og Samsons legekammerat, som jeg ikke kan huske navnet på. Torsdag i sidste uge var det fodringstid, hvilket er hver 2. uge, så de folk der var hjemme i huset kiggede forbi.

Chris and Samson

Her er Chris igang med at fortælle om hvordan det er at holde slanger. Samson, som herover hygger sig på Chris hovede, er en python, den anden slange er mindre, og jeg kan hverken huske navn eller race på den. Samson fik en rotte og den anden slange fik to mus. Se flere billeder fra middagen her:

Here comes the ratGoing downJust one biteDaniel's wristbandJessica and Samson

Fredag var vi en flok på 19 der i en håndfuld biler tog på weekendtur ved Ludington, på den modsatte side af Michigan. Det var folk fra de to udvekslingsorganisationer AISEC og IAESTE der var afsted. Det var en køretur på 4 timer så vi var først fremme kl. 0.30 hos Colins forældre, som lagde hus til første nat.

Canoeing people

Næste dag var vi ude at sejle en lang tur i kano på en lokal å. Herover ses de folk som var med ude og sejle. Om aftenen tog vi til stranden, hvor vi lavede en lejr i strandkanten og aftensmad på bål.

IMG_1003

Det var en rigtig fed tur og jeg hyggede mig gevaldigt. Se resten af billederne fra turen her.

Ellers har ugen været pakket med møder, fodbold og arbejde i huset, og nu er jeg på vej ud af døren igen. Om tre kvarter (kl. 21) kører vi seks mand til Minneapolis, Minnesota. Det er en tur på ca. 12 timer, så vi regner med at være at være fremme i morgen tidlig. Weekenden skal gå med en IAESTE Midwest conference og det er stort set alt hvad jeg kender til programmet. Men det skulle efter sigende være sjovt og de folk jeg skal afsted med er skøre, så der skal nok være noget at fortælle om, når jeg vender tilbage til tasterne.

Ha det bra!


House party

Lige en hurtig hilsen fra den anden side af sundet. Weekenden er gået med mere af det gode – øl, fest og fodbold.

Torsdag aften spille vi tremand her i huset. Her er et panoramabillede af et par af spillerne.

Blurry look around the table

Lørdag lykkedes det igen at få billetter til amerikansk fodbold, og denne gang til de studerendes område hvor der er mere gang i det. Sammen med 109,500 så vi lokalopgøret mod East Michigan som endte 55 – 0. Ikke den fedeste kamp, men ganske udemærket underholdning. Jeg er blevet spurgt hvorfor der er så mange mennesker til et universitets hold, og jeg ved det ærligt talt ikke. Byen her har ca. 30.000 studerende, hvoraf en stor del har mulighed for at få billige ($20 pr kamp) sæsonbilletter. Derudover er football mere en familieting end vi er vant til at se hos os. Mange familier bruger alle lørdage i football sæsonen på tailgating. College football sæsonen løber fra slutningen af august til januar og så er det slut igen, så når sæsonen er igang går folk til kampene. En tailgate er bagklappen på en pickup-truck og det er et udtryk der dækker over at komme vildt tidlig til det sted hvor kampen spilles, og feste fra bagklappen af bilen (det må jeg tage nogle billeder af næste gang).
The guys from Joint House
Lørdag aften var den store House Party i Femis hus. Han bor på 0,5 miles fra mig sammen med seks piger og to gutter. Det var alletiders fest med masser af mennesker og selvfølgelig et par kegs. Billedet herover er af mig og et par andre Jones House beboere. Alle billeder fra festen her.

Derudover har der været god mad her i huset – og jeg får lidt træning med fodbold og ultimate. Næste weekend er vi en flok på 12 der tager til den anden side af staten, mere om det næste gang jeg skriver. Jeg håber I alle har det godt derhjemme :D


Arbejdet hos Menlo Innovations

Indtil nu har jeg stort set kun skrevet om hvad jeg har lavet i fritiden herover, men jeg mangler at fortælle om mit job. Og der er meget at fortælle, hvilket også er grunden til at jeg ikke har fået det gjort, men her kommer det første indlæg om mit arbejde

Firmaet
Firmaet jeg er ansat hos hedder Menlo Innovations og er en del af Menlo Associates som blev startet af fire partnere i 2001.

Navnet Menlo har de valgt fordi en af deres inspirationskilder er Thomas Edison og hans Menlo Park. Menlo Park var et sted hvor Edison samlede en masse kloge hoveder i det han kaldte en opfindelses-fabrik. I stedet for at lade folk fra forskellige forskningsfelter arbejde i hvert deres lokale, var en af hans ideer at lade folk arbejde i det samme lokale, og på den måde skabe bedre kommunikation og samarbejde på tværs af faglighed og arbejdsområde. Hans mål var at skabe en mindre innovation hver 10. dag og en større hver halve år.

Hos Menlo Innovations benytter de en lignende tilgang, hvor vi alle sidder i det samme rum store rum med rig mulighed for kommunikation på tværs af projekter og faglighed. Der er små iterationer på en uge dvs. en ny udgave af softwaren bliver demonstreret for kunden hver eller hveranden uge.

Menlo main floorSåledes ser hovedrummet ud. Alle borde kan flyttes rundt efter behov og væggene bruges til at holde styr på projekterne

Principperne vi bruger, når vi udvikler software, er en del af en nyere udviklingstankegang, der kaldes Agile Software Development. Der er en række forskellige principper i Agile software development, og på et senere tidspunkt vil jeg komme ind på hvordan vi udfører dem. Til dem der kender til XP/Agile development kan jeg fortælle at vi har stand-up møde hver morgen; alt produktionskode er skrevet i par; vi skriver testklasser før vi skriver koden og vi arbejder i ugentlige iterationer med ny partner for hver iteration.

Udover Menlo Innovations, som er den del af firmaet som står for at producere software, er der også det der bliver kaldet Menlo Institute, hvilket er undervisningsdelen. En stor del af virksomhedens omsætning kommer fra at undervise andre i de metoder vi bruger.

Mit arbejde
Der er fem jobtyper hos Menlo (mere her) og jeg er ansat som developer (softwareudvikler).

Nu må jeg hellere komme i seng, men jeg mangler stadig at fortælle om:

  • Hvad laver jeg egentlig
  • Hvordan ser det ud hos Menlo
  • Atmosfæren
  • Hvordan vi arbejder (Par-programmering, TDD, standup møder etc.)
  • Kunderne og projekter vi arbejder med

Og så har jeg lige hørt at et af de bedste danske bands, Raveonettes kommer forbi Detroit.

Terrific news people

Depeche Mode have asked us to open up for them on their forthcoming US tour, November 15th to December 1st. We happily accepted! Yeah! Itll be an arena tour across the US and were very excited and thrilled about this amazing opportunity. We all hope to see you there and to bring our music to uncharted territory and spread the gospel!

Fra The Raveonettes Nyhedsbrev

Rave on!


Eventyr i skoven

Demetrius, Egeus and Hermia

Så er der nyt fra midtvesten igen. (Navnet midtvest dækker staterne omkring de store søer, men er egentlig misvisende. Navnet er tilbage fra det 19. århundrede hvor USA stoppede en smule vest for Mississippi. Kort og en bedre forklaring.)

Sidste weekend var forlænget da mandag var Labor Day. Jeg fandt aldrig ud af hvad anledningen var, men går udfra det er noget tilsvarende vores 1. maj – bare uden røde faner, taler og fadøl.

Anyways, forrige søndag gik med en tur i The Arboretum (The Arb) en stor botanisk have/park, hvor en teatergruppe fra universitetet opførte Shakespeares En Skærsommernats Drøm. Billedet øverst i indlægget er fra dette skuespil. De forskellige akter i skuespillet fandt sted forskellige steder i parken, så imellem hver akt gik nogle musikanter i forvejen og viste os hvor næste scene skulle være. Det var et meget velopført stykke og de naturlige omgivelser gav en ekstra dimension til historien om drømmen og elvernes verden.

Aftenen endte med spareribs hos Na Jin og en række fester, der startede med en privat salsafest hos nogle ret underlige typer.

Duke
Theseus of Athens and the Amazonian HippolytaFairy in the ArbPeter Quince and his Mike and Gabe in the kitchenIMG_0827

House meeting on the roof

Tirsdag havde vi vores første husmøde på taget. Huset jeg bor i har et noget blakket ry og det har været en af grundene til at det har været vanskeligt at få lejet alle værelser ud. Men her kort efter semesterstart er alle værelse fyldt, så vi nu er ca. 30 personer. Husmødet på taget var vældig hyggeligt og blev afholdt med en ramme øl og rigeligt med snacks. Det er en hyggelig flok mennesker, der kommer fra mange forskellige steder såsom Brazillien, østrig, Frankrig, Tyskland, Mexico og selvfølgelig en masse fra Michigan, der er 6 piger og resten drenge. I modsætningen til sommerferien er der ikke så mange udflippede hippier og pothoveder, så vi kan måske holde huset i en rimelig stand. Vi har alle fået opgaver, som vi skal passe så det hele kommer til at køre. Fremover vil der være fyldte køleskabe og morgenmad og aftensmad inkluderet i huslejen.

It will be a strike
Onsdag var i Big D (Detroit) og se Tigers spille baseball mod Cleveland Indians. Baseball bliver aldrig min favoritsport, men det var interessant at se hvordan Americas favorite pastime, baseball foregår. Femi og jeg var med formanden fra vores hus og en af hans venner inde og se kampen.

Se alle billeder fra baseball kampen her.

Dim sum with AIESEC peopleLørdag middag inden dagens football kamp på TV var vi ude at prøve rigtig Dim Sum på en kinesisk restaurent med en flok mennesker fra AIESEC.

– Babyblæksprutte, marinerede kyllingefødder og andet udefineret snask er ikke just min favoritmåde at bekæmpe tømmermænd på, har jeg erfaret.

Playing ultimate
Søndag derimod var kuren mod tømmermænd en tur på græsset og det gik noget bedre. Min første ultimate frisbee kamp nogensinde, og vi vandt 15-11 over det røde hold. Det var ikke min indsats, der gjorde udslaget for jeg løb mere i vejen end jeg bidrog, men jeg skal nok få det lært.

I dag kom der pakkepost hjemmefra – tusind tak for det :D Så i dag ser mit skrivebord således ud (Klik for forklaring):

My desktop

Jeg har stadig ingen bil – Cougaren jeg kiggede på var fed, men var gammel og havde mærkelige motorlyde. Så istedet har jeg kig på en 97 Lincoln Town Car – mere om det senere.

College Town, America

Stemningen i Ann Arbor er fuldstændig ændret i løbet af den forgangne uge. Fra at være en hyggelig, lidt søvning, tilbagelænet by er den nu blevet en crazy myretue af unge mennesker, der fester som om der ikke var i morgen. Det nye semester på University of Michigan starter på tirsdag og de sidste par dage er det væltet ind med studerende over alt.

I den tid jeg har boet her i byen, har jeg ikke lavet mad, men spist hos en af de utallige restauranter og fast-food forretninger der er her i byen. Kombineret med den gode øl i de har her i byen, kan jeg begynde at se at jeg er ved at blive en del rundere. Men nu skal det være slut med at hænge. Sammen med et par stykker fra arbejde har jeg meldt mig til et ultimate hold. Ultimate er et frisbee spil med to hold, hvor det gælder om at få frisbeen ind i modtandernes in-zone (Mere om Ultimate spillet). Jeg har aldrig spillet ultimate før, så jeg er lidt spændt på at se hvordan det går. Vi spiller kamp hver søndag fra næste uge, så det bliver en god måde at komme ud af sengene på.

Tirsdag aften var vi en lille flok der tog ud og spillede noget fodbold i en af byens parkerne. Der er et dusin baner i parken, hvor man bare kan møde op, og spille pick-up mod hvem der nu er der. Vi endte med at spille mod en flok sydamerikanere, der gav os kamp til stregen. Onsdag stod på yoga for at få de stakkels benmuskler strukket ud.

Flag and the keeperTorsdag var vi til sæsonstart i almindelig fodbold, hvor Michigan spillede mod Detroit. Billedet her viser Michigans målmand i et roligt øjeblik. Kampen var spændende og det var to gode hold, som længe holdt hinanden fra at score. Kampen endte 2-0 til Michigan, så alle var glade (undtagen Detroiterne).

Mine billeder fra kampen her.

Lørdag var det så sæsonstart i football (amerikansk fodbold) og Ann Arbor kogte. Gaderne var pakket med biler og mennesker i gult og blåt. Her er et par billeder taget fra mit hus og på vej mod stadium:

Houseparty on game dayHouseparty at State Street

Stor udgave af State Street her:

Madness at State Street

Vi havde ikke billetter til kampen, men prøvede at handle med billethajerne og fik efter mange forsøg billetter til $30 pr styk. Vi var på vej til en kamp på Michigan Stadium!

Stadium gatesMichigan Stadium, eller Big House som det også kaldes, er USAs største football stadium og kan rumme ca. 110.000 tilskuer, hvilket det også altid gør – alle kampe siden 1975 har haft 100.000 eller flere tilskuer. Ann Arbor’s befolkning bliver stort set fordoblet de lørdage hvor der er game day, og det sætter sit tydelige præg overalt i byen.

Pladserne vi havde fået på stadium var på 92. række – ret langt fra banen, men det gav et godt overblik. Her er to original størrelse panorama billeder fra vores sæder:
Panorama shot

Panorama shot

Der var alt hvad man forbinder med amerikansk fodbold. Marching band:

M

Half time show

Cheerleaders og mascotter:
IMG_0771

Hotdogs, musik, fællessang, bølger etc.

IMG_0780

Scoreboard

Kampen var god, med et solid 33-17 resultat til Michigan. Her er et par billeder fra selve kampen:

Michigan touch down:
Touchdown!

Et misset in-zone catch:
So close

Dagens bedste billede – Michigan har 3. down på 2 yard linjen og billedet her er taget lige før tailback i nr 20 hopper hen over forsvaret og lander i inzone:
Just before Hart's touchdown leap
Sekondet senere er dette forsidebillede taget.

Se alle mine billeder fra game day her.

Endnu en pragtfuld uge er gået i Crazy America – :-D