Read this page in English

I live in a rock n roll house

Fredag var dagen for semesterets store fest her i huset. Vores hovedadministration ICC, tillader kun vores hus at holde een større fest om året. Hvilket har gjort at vi har brugt en masse energi på at fyre en ordentlig fest af den ene gang.

Fredag aften åbnede vi dørene til Joint House Rocks, som vi havde døbt festen – og der blev rocket. Daniel, en af de andre beboere er band-booker i Michigan Union (studenterklubben) og han havde derigennem fået overtalt otte bands til at komme og spille gratis til vores kom-sammen. Huset blev ryddet for møbler, køkkenudstyr og andet grej der kunne ødelægges eller stjæles, og så var vi ved at være klar. Til at forsøde rocken havde vi indkøbt 8 kegs (~400 liter).

Jeg var meget positiv overrasket over niveauet hos de forskellige bands – der var virkelig en masse godt gedigen rock – uden at der gik amerikaner/collegeband i den. Det var som at have Way Up North i sin egen stue.

Programmet var:

Lille scenen (Vores TV stue uden TV):
21:30 – Inner Vision MS
22:30 – The Afterword MS
23:30 – The Playback MS
00:30 – Absinth Eva

Store scenen (Vores opholdsrum)
22:00 – Sidestreet Getaway
23:00 – Coke Dick Motorcycle Awesome MS
24:00 – Jiva MS
01:00 – Broken Sunday MS

MS linkene ovenfor er til MySpace, som er blevet et samlingssted for upcoming bands, hvor de kan nå ud til et stort publikum nemt og billigt. Der er en interessant artikel fra Wired Mag om fænomenet her. På de forskellige MySpace sider kan I hører et par sange fra hvert band, hvis I er mere interesseret.

Et par af de bedste numre fra aften er:

Broken Sunday – Until I Break
Jiva – Velvet Noose
Coke Dick Motorcycle Awesome – coPilot

Se resten af de knap hundrede billeder fra festen her.

Men nu laver jeg også andet end at feste Den har stået på lidt sport den sidste uges tid. Mandag var jeg ude at spille golf med Elliot og Sung fra huset.

Lørdag var jeg igen til football kamp og der var proppet med mennesker. Denne gang havde jeg billet til 2. række og det var en helt anderledes oplevelse. Klik på billedet herunder for en stor udgave;

Søndag var det ultimate dag. Vi spillede en halvdårlig 1. halvleg og var bagud indtil allersidste point. Her er et billedede af holdet som vi så ud efter kampen – nogen mere mærkede end andre.

Her til aften har vi spillet World Cup i fussball og da der kun var fire nationer der stillede op, kom Danmark denne gang helt med til kvartfinalerne. Men jeg må desværre krype til korset og sige at vi ikke klarede os så godt – selvom de andre ikke umiddelbart syner af så meget. Her er Kazakhstan (til venstre repræsenteret ved Oscar) ved at få høvl af Mexico (repræsenteret ved Hernando) den senere verdensmester.

Derudover var Sydkorea med i turneringen – Franking skulle læse lektier, Pakistan var ved at spise, østrig havde for mange tømmermænd, og Brazilien var ikke i huset.

Næsten weekend skruer jeg ned for tempoet og holder en forlænget weekend i Wisconsin – på turen derover håber jeg jeg kommer til at oplever hvordan skovens nuancer skifter.

Frank: What kind of beer do you like?
Jack: Heineken
Frank: Heineken?! Fuck that shit! Pabst Blue Ribbon

[http://www.gelle.dk/blogging/wp-content/beertalk.mp3]

Fra David Lynchs Blue Velvet

I gymnasiet tilbage i 97 sad jeg for sjov og samlede citater om øl og lagde dem på nettet. Et af citaterne var ovenstående fra Blue Velvet som vi lige havde set og analyseret filmen i kurset Film & TV – ah det var tider. Fem år senere er Pabst Blue Ribbon, den øl jeg drikker mest af herover. Det er ikke fordi den smager specielt godt, men det er den af billigøllene der smager mindst ringe – lidt ligesom Thor Pilsner. Og ligesom Thor er det også bare et navn som en af bryggerigiganterne bruger.

Forleden var David Lynch i Ann Arbor – der var desværre udsolgt da vi nåede døren, men jeg kom til at tænke på Blue Velvet og citatet, hvilket bragte mig videre til en ganske underholdende artikel om brandet Pabst Blue Ribbons historie i USA:

This survivor from the past is drunk by Portland scumbag punks, hip skateboaders and indie bands. PBR is the coolest beer in America right now.

Fra RateBeer artiklen Frank Booths Favourite

Her i huset har vi PBR i sodavandsautomaten i køkkenet, hvilket er fedt indtil den dag, hvor den melder om Sold Out.

Denne weekend står på stor fest her i huset fredag aften (8 bands, 8 kegs, 8PM) og så er der er game day i byen lørdag, så jeg vil se om jeg kan få fat i en billet.

Sidste weekend gik også op i druk med en husfest om fredagen hos de latino fyre vi var med i Minneapolis. Om lørdagen var der en stor fest i Truth House et andet kollektiv med temaet Pimps & Sluts. Sent lørdag vendte vi tilbage til huset og sluttede af med et par enkelte øl inden vi gik i seng.

Skål, og god weekend derhjemme!

Minneapolis i Minnesota er kendt som en af de koldeste byer i USA, men denne weekend i begyndelsen af oktober så vi intet til efteråret eller kulde. Vi var 5 gutter afsted til konference over weekenden og havde behagelige 20 grader det meste af tiden. Billedet til venstre er af skulpturen Spoonbridge and Cherry, som efterhånden er blevet et af Minneapolis varemærker.

Vi tog til Minneapolis for at deltage i en IAESTE Midwest Conference, hvor folk fra IAESTE mødes og diskuterer forskellige emner og så er det også en god grund til at holde lidt fest

Efter en køretur på 1000 km natten mellem torsdag og fredag, nåede vi frem til byen om formiddagen. Vi gik en tur igennem byen og billedet herunder er fra vores pitstop i en af byens mange flotte parker.

Byen virker meget moderne og der er en masse glas, stål og cement. På grund af den lange og hårde vinter er alle bygningerne langs hovedgaden og mange af sidegaderne forbundet med gangbroer, hvilket gør at man i vintermånederne kan holde sig trygt inden dører når man shopper. Billederne herunder viser eksempler på byen flotte arkitektur og det sidste viser nogle af gangbroerne.

Efter en lur i parken og en tur i pølen på hotellet gik vores jagt ind på et sted med Happy Hour – men vi endte med at gå på kryds og tværs af byen og misse Den Glade Time alle steder. Vi fandt dog til sidst et sted hvor vi alle var glade – lokale øl, søde tjenere og god mad

Herover ses de de fem glade drenge. Fra venstre er det mig, Alberto, Roberto, Femi og Chris med ansigtet længst mod højre. Alberto og Roberto er begge fra Puerto Rico, Chris fra North Carolina, USA og Femi fra Nord Irland. Alberto var formand for IAESTE, Ann Arbor sidste år og har gjort en masse gode ting for foreningen lokalt – og havde også fået financieret denne tur så hotel, billeje og deltagergebyr var betalt for os.

Lørdag stod først på konference, som Femi og jeg dog smuttede fra for at se dagens football kamp (Michigan vandt) og en tur i Mall Of America – en af USAs største storcentre med et tivoli i midten og butikker hele vejen rundt – et samlet areal på 390.000m