House party

Lige en hurtig hilsen fra den anden side af sundet. Weekenden er gået med mere af det gode – øl, fest og fodbold.

Torsdag aften spille vi tremand her i huset. Her er et panoramabillede af et par af spillerne.

Blurry look around the table

Lørdag lykkedes det igen at få billetter til amerikansk fodbold, og denne gang til de studerendes område hvor der er mere gang i det. Sammen med 109,500 så vi lokalopgøret mod East Michigan som endte 55 – 0. Ikke den fedeste kamp, men ganske udemærket underholdning. Jeg er blevet spurgt hvorfor der er så mange mennesker til et universitets hold, og jeg ved det ærligt talt ikke. Byen her har ca. 30.000 studerende, hvoraf en stor del har mulighed for at få billige ($20 pr kamp) sæsonbilletter. Derudover er football mere en familieting end vi er vant til at se hos os. Mange familier bruger alle lørdage i football sæsonen på tailgating. College football sæsonen løber fra slutningen af august til januar og så er det slut igen, så når sæsonen er igang går folk til kampene. En tailgate er bagklappen på en pickup-truck og det er et udtryk der dækker over at komme vildt tidlig til det sted hvor kampen spilles, og feste fra bagklappen af bilen (det må jeg tage nogle billeder af næste gang).
The guys from Joint House
Lørdag aften var den store House Party i Femis hus. Han bor på 0,5 miles fra mig sammen med seks piger og to gutter. Det var alletiders fest med masser af mennesker og selvfølgelig et par kegs. Billedet herover er af mig og et par andre Jones House beboere. Alle billeder fra festen her.

Derudover har der været god mad her i huset – og jeg får lidt træning med fodbold og ultimate. Næste weekend er vi en flok på 12 der tager til den anden side af staten, mere om det næste gang jeg skriver. Jeg håber I alle har det godt derhjemme :D


Comments

5 responses to “House party”

  1. Tomas Norre Mikkelsen Avatar

    Hej,

    Bliver du stadig Gelle-stiv når du fester ?? Eller er det lidt mere moderat i staterne ??

    Hyg dig.

  2. Michael Avatar

    Jeg har stadig mine briller og min mobil og har sovet hver nat i en seng. :D

  3. Carsten Holst Avatar

    Er du ved at være gammel, Michael? Eller er det det tynde amerikanske øl, der gør dig i stand til at moderere en brandert? :-)

  4. Michael Avatar

    øllet er tyndt og Gellen er en gammel mand herover. De fleste i mit hus og dem jeg ellers hænger ud med er i begyndelsen af 20erne. Men det hænder stadig det bliver det en hæderlig brandert ;)

  5. Peter... Avatar
    Peter…

    Gelle dog Når man er i et andet land, skal man huske at tage nogle af sine traditioner med Kan du så gå ud og drikke dig godt og grundigt grønlænder!