Sidste uge var Videoblogging Week 2006 og i den forbindelse fik jeg klippet og uploadet syv små videoklip.
Den første er andre nationaliteter der prøver at sige Rødgrød med fløde uden meget held.
Den anden er fra Longhorn Rodeo i Detroit.
Tredie film var et lille klip af et højbane tog i Chicago.
Fjerde film er fra St. Patrick s Day som vi fejrede to weekender i træk – først i Chicago og senere i Ann Arbor.
Femte film er fra et ølspil de kalder Beer Pong og som collegestuderende herover får utrolig meget tid til at gå med. Spillet er efter min mening ret plat. Men imens jeg optager dette klip fortæller Chris om en sang, der minder ham om Femi s tur i Baltimore – jeg ved ikke om man skal have været der for at forstå joken, men jeg synes der er grineren.
Sjette og næstsidste video er Alberto på klaver. Alberto er en rigtig god ven og han er umådelig sjov. Bare at høre ham snakke engelsk med hans puerto ricanske accent kan få mig til at grine. Her giver han et par strofer på et klaver til en fest:
Sidste video er et sammenklip fra hele perioden jeg har været her. Jeg sad og kiggede alle mine klip igennem, jeg har taget imens jeg har været herover, og de klip der larmer allermest er de tidspunkter, hvor jeg har det allersjovest. Så her er en hyldest til larm!
Jeg snød lidt og lavede alle filmene mandag aften for jeg vidste at resten af ugen ville jeg have meget travlt. Men det var sjovt at deltage, og det viste mig at jeg ikke nødvendigvis behøver at bruge en masse til på at klippe video sammen. Ideen fik jeg fra Andreas, men der var også en lille håndfuld andre danskere med.
I morgen kommer der en video fra min weekend, som foregik som campist i det kolde, kolde Wisconsin.
Og Andreas er igang med at skrive speciale om Videoblogging, så hvis du har set nogen af ovenstående klip vil han sikkert blive glad hvis du hjalp ham med denne undersøgelse.
Comments
One response to “7 dage – 7 videoklip”
[…] participated last year and will try to see if I can produce another 7 videos this week. Some of the videos will probably […]