Spring Break Road Trip: Endelig Austin

Det forrige indlæg var det sidste indlæg der var skrevet i bussen. Vi nåede herned tirsdag aften kl. 22 så det blev en 12 timers køretur.

Da vi ankom blev vi fordelt mellem et par kollektiver og jeg kom til at bo i Pearl Street COOP, som er et 120 personers kollektiv med swimmingpool! Efter vi havde haft tid til at pakke ud (og en aftentur i poolen) tog vi til et par husfester i nabolaget – der var fest over alt fordi tirsdag var Fat Tuesday – Mardi Gras klimaks. Vi nåede ikke ned til 6th street som er byens bargade – efter sigende var festen dernede helt vild.

IMG_3084

Næste mogen sprang jeg fra programmet og gik rundt i Austin for mig selv. Austin er hovedstaden i Texas så først gik jeg op til Capitol og det er en meget imponerende bygning med en masse historiske statuer omkring.

IMG_3064
IMG_3054

Derefter gik jeg ned til 6th street som er party gaden og det ser ud til at det er et sted med gang i den når det først bliver aften.

IMG_3056

Derefter fandt jeg en sixpack og tog hjem og hang ud ved poolen. Er det ikke noget med at det er koldt og hvidt i Danmark? :P Da jeg sad og snakkede med folk ved poolen fortalte de at der var en anden dansker i huset og hun dukkede op 2 minuttere senere. Vicky er en århus-studerende fra Broager ved Sønderborg og hun er den første dansker jeg har været ansigt til ansigt med siden New York.

IMG_3086

Da de andre vendte tilbage fra dagens tour sluttede jeg mig til dem igen og vi tog til Barton Springs, som er en naturlig pool skabt at en kilde i undergrunden.

IMG_3090

Til aftensmad delte vi os op og tog på besøg hos forskellige coops. Jeg var med gruppen der tog til White Hall Texas ældste kollektiv, hvor vi fik en lækker quiche.

IMG_3104

IMG_3105

Om aftenen var vi en flok, der tog en tur i byen.


Comments

2 responses to “Spring Break Road Trip: Endelig Austin”

  1. sohlenumsen Avatar
    sohlenumsen

    Hej Michael – det er godt at se du endelig er blevet lidt hippieagtig med kollektiv og vegetarmad! Du er der vel ikke til SxSw musikfestivallen vel? Nøøøj, den gad jeg godt attendere en dag. Nå, men håber du giver den max gas i aften!

  2. Michael Avatar

    Burning Man og SxSW var to af de ting på min to-do liste jeg ikke får opfyldt i år. SxSW er vist næste uge fra den 10. så det var ligefør jeg havde været i byen når den var igang – nøøøøj det kunne have været godt.