Category: Uncategorized

Read this page in English

I live in a rock n roll house

Fredag var dagen for semesterets store fest her i huset. Vores hovedadministration ICC, tillader kun vores hus at holde een større fest om året. Hvilket har gjort at vi har brugt en masse energi på at fyre en ordentlig fest af den ene gang.

Fredag aften åbnede vi dørene til Joint House Rocks, som vi havde døbt festen – og der blev rocket. Daniel, en af de andre beboere er band-booker i Michigan Union (studenterklubben) og han havde derigennem fået overtalt otte bands til at komme og spille gratis til vores kom-sammen. Huset blev ryddet for møbler, køkkenudstyr og andet grej der kunne ødelægges eller stjæles, og så var vi ved at være klar. Til at forsøde rocken havde vi indkøbt 8 kegs (~400 liter).

Jeg var meget positiv overrasket over niveauet hos de forskellige bands – der var virkelig en masse godt gedigen rock – uden at der gik amerikaner/collegeband i den. Det var som at have Way Up North i sin egen stue.

Programmet var:

Lille scenen (Vores TV stue uden TV):
21:30 – Inner Vision MS
22:30 – The Afterword MS
23:30 – The Playback MS
00:30 – Absinth Eva

Store scenen (Vores opholdsrum)
22:00 – Sidestreet Getaway
23:00 – Coke Dick Motorcycle Awesome MS
24:00 – Jiva MS
01:00 – Broken Sunday MS

MS linkene ovenfor er til MySpace, som er blevet et samlingssted for upcoming bands, hvor de kan nå ud til et stort publikum nemt og billigt. Der er en interessant artikel fra Wired Mag om fænomenet her. På de forskellige MySpace sider kan I hører et par sange fra hvert band, hvis I er mere interesseret.

Et par af de bedste numre fra aften er:

Broken Sunday – Until I Break
Jiva – Velvet Noose
Coke Dick Motorcycle Awesome – coPilot

Se resten af de knap hundrede billeder fra festen her.

Men nu laver jeg også andet end at feste Den har stået på lidt sport den sidste uges tid. Mandag var jeg ude at spille golf med Elliot og Sung fra huset.

Lørdag var jeg igen til football kamp og der var proppet med mennesker. Denne gang havde jeg billet til 2. række og det var en helt anderledes oplevelse. Klik på billedet herunder for en stor udgave;

Søndag var det ultimate dag. Vi spillede en halvdårlig 1. halvleg og var bagud indtil allersidste point. Her er et billedede af holdet som vi så ud efter kampen – nogen mere mærkede end andre.

Her til aften har vi spillet World Cup i fussball og da der kun var fire nationer der stillede op, kom Danmark denne gang helt med til kvartfinalerne. Men jeg må desværre krype til korset og sige at vi ikke klarede os så godt – selvom de andre ikke umiddelbart syner af så meget. Her er Kazakhstan (til venstre repræsenteret ved Oscar) ved at få høvl af Mexico (repræsenteret ved Hernando) den senere verdensmester.

Derudover var Sydkorea med i turneringen – Franking skulle læse lektier, Pakistan var ved at spise, østrig havde for mange tømmermænd, og Brazilien var ikke i huset.

Næsten weekend skruer jeg ned for tempoet og holder en forlænget weekend i Wisconsin – på turen derover håber jeg jeg kommer til at oplever hvordan skovens nuancer skifter.

Frank: What kind of beer do you like?
Jack: Heineken
Frank: Heineken?! Fuck that shit! Pabst Blue Ribbon

[http://www.gelle.dk/blogging/wp-content/beertalk.mp3]

Fra David Lynchs Blue Velvet

I gymnasiet tilbage i 97 sad jeg for sjov og samlede citater om øl og lagde dem på nettet. Et af citaterne var ovenstående fra Blue Velvet som vi lige havde set og analyseret filmen i kurset Film & TV – ah det var tider. Fem år senere er Pabst Blue Ribbon, den øl jeg drikker mest af herover. Det er ikke fordi den smager specielt godt, men det er den af billigøllene der smager mindst ringe – lidt ligesom Thor Pilsner. Og ligesom Thor er det også bare et navn som en af bryggerigiganterne bruger.

Forleden var David Lynch i Ann Arbor – der var desværre udsolgt da vi nåede døren, men jeg kom til at tænke på Blue Velvet og citatet, hvilket bragte mig videre til en ganske underholdende artikel om brandet Pabst Blue Ribbons historie i USA:

This survivor from the past is drunk by Portland scumbag punks, hip skateboaders and indie bands. PBR is the coolest beer in America right now.

Fra RateBeer artiklen Frank Booths Favourite

Her i huset har vi PBR i sodavandsautomaten i køkkenet, hvilket er fedt indtil den dag, hvor den melder om Sold Out.

Denne weekend står på stor fest her i huset fredag aften (8 bands, 8 kegs, 8PM) og så er der er game day i byen lørdag, så jeg vil se om jeg kan få fat i en billet.

Sidste weekend gik også op i druk med en husfest om fredagen hos de latino fyre vi var med i Minneapolis. Om lørdagen var der en stor fest i Truth House et andet kollektiv med temaet Pimps & Sluts. Sent lørdag vendte vi tilbage til huset og sluttede af med et par enkelte øl inden vi gik i seng.

Skål, og god weekend derhjemme!

Minneapolis i Minnesota er kendt som en af de koldeste byer i USA, men denne weekend i begyndelsen af oktober så vi intet til efteråret eller kulde. Vi var 5 gutter afsted til konference over weekenden og havde behagelige 20 grader det meste af tiden. Billedet til venstre er af skulpturen Spoonbridge and Cherry, som efterhånden er blevet et af Minneapolis varemærker.

Vi tog til Minneapolis for at deltage i en IAESTE Midwest Conference, hvor folk fra IAESTE mødes og diskuterer forskellige emner og så er det også en god grund til at holde lidt fest

Efter en køretur på 1000 km natten mellem torsdag og fredag, nåede vi frem til byen om formiddagen. Vi gik en tur igennem byen og billedet herunder er fra vores pitstop i en af byens mange flotte parker.

Byen virker meget moderne og der er en masse glas, stål og cement. På grund af den lange og hårde vinter er alle bygningerne langs hovedgaden og mange af sidegaderne forbundet med gangbroer, hvilket gør at man i vintermånederne kan holde sig trygt inden dører når man shopper. Billederne herunder viser eksempler på byen flotte arkitektur og det sidste viser nogle af gangbroerne.

Efter en lur i parken og en tur i pølen på hotellet gik vores jagt ind på et sted med Happy Hour – men vi endte med at gå på kryds og tværs af byen og misse Den Glade Time alle steder. Vi fandt dog til sidst et sted hvor vi alle var glade – lokale øl, søde tjenere og god mad

Herover ses de de fem glade drenge. Fra venstre er det mig, Alberto, Roberto, Femi og Chris med ansigtet længst mod højre. Alberto og Roberto er begge fra Puerto Rico, Chris fra North Carolina, USA og Femi fra Nord Irland. Alberto var formand for IAESTE, Ann Arbor sidste år og har gjort en masse gode ting for foreningen lokalt – og havde også fået financieret denne tur så hotel, billeje og deltagergebyr var betalt for os.

Lørdag stod først på konference, som Femi og jeg dog smuttede fra for at se dagens football kamp (Michigan vandt) og en tur i Mall Of America – en af USAs største storcentre med et tivoli i midten og butikker hele vejen rundt – et samlet areal på 390.000m

Chris er husets maintenance manager og også indehaver af Samson og Samsons legekammerat, som jeg ikke kan huske navnet på. Torsdag i sidste uge var det fodringstid, hvilket er hver 2. uge, så de folk der var hjemme i huset kiggede forbi.

Her er Chris igang med at fortælle om hvordan det er at holde slanger. Samson, som herover hygger sig på Chris hovede, er en python, den anden slange er mindre, og jeg kan hverken huske navn eller race på den. Samson fik en rotte og den anden slange fik to mus. Se flere billeder fra middagen her:

Fredag var vi en flok på 19 der i en håndfuld biler tog på weekendtur ved Ludington, på den modsatte side af Michigan. Det var folk fra de to udvekslingsorganisationer AISEC og IAESTE der var afsted. Det var en køretur på 4 timer så vi var først fremme kl. 0.30 hos Colins forældre, som lagde hus til første nat.

Næste dag var vi ude at sejle en lang tur i kano på en lokal å. Herover ses de folk som var med ude og sejle. Om aftenen tog vi til stranden, hvor vi lavede en lejr i strandkanten og aftensmad på bål.

Det var en rigtig fed tur og jeg hyggede mig gevaldigt. Se resten af billederne fra turen her.

Ellers har ugen været pakket med møder, fodbold og arbejde i huset, og nu er jeg på vej ud af døren igen. Om tre kvarter (kl. 21) kører vi seks mand til Minneapolis, Minnesota. Det er en tur på ca. 12 timer, så vi regner med at være at være fremme i morgen tidlig. Weekenden skal gå med en IAESTE Midwest conference og det er stort set alt hvad jeg kender til programmet. Men det skulle efter sigende være sjovt og de folk jeg skal afsted med er skøre, så der skal nok være noget at fortælle om, når jeg vender tilbage til tasterne.

Ha det bra!

Lige en hurtig hilsen fra den anden side af sundet. Weekenden er gået med mere af det gode – øl, fest og fodbold.

Torsdag aften spille vi tremand her i huset. Her er et panoramabillede af et par af spillerne.

Lørdag lykkedes det igen at få billetter til amerikansk fodbold, og denne gang til de studerendes område hvor der er mere gang i det. Sammen med 109,500 så vi lokalopgøret mod East Michigan som endte 55 – 0. Ikke den fedeste kamp, men ganske udemærket underholdning. Jeg er blevet spurgt hvorfor der er så mange mennesker til et universitets hold, og jeg ved det ærligt talt ikke. Byen her har ca. 30.000 studerende, hvoraf en stor del har mulighed for at få billige ($20 pr kamp) sæsonbilletter. Derudover er football mere en familieting end vi er vant til at se hos os. Mange familier bruger alle lørdage i football sæsonen på tailgating. College football sæsonen løber fra slutningen af august til januar og så er det slut igen, så når sæsonen er igang går folk til kampene. En tailgate er bagklappen på en pickup-truck og det er et udtryk der dækker over at komme vildt tidlig til det sted hvor kampen spilles, og feste fra bagklappen af bilen (det må jeg tage nogle billeder af næste gang).

Lørdag aften var den store House Party i Femis hus. Han bor på 0,5 miles fra mig sammen med seks piger og to gutter. Det var alletiders fest med masser af mennesker og selvfølgelig et par kegs. Billedet herover er af mig og et par andre Jones House beboere. Alle billeder fra festen her.

Derudover har der været god mad her i huset – og jeg får lidt træning med fodbold og ultimate. Næste weekend er vi en flok på 12 der tager til den anden side af staten, mere om det næste gang jeg skriver. Jeg håber I alle har det godt derhjemme

Weekenden er gået med en afsked fredag med Mirka, en af de andre praktikanter i byen.

Lørdag stod på en tur i teateret. Na Jin, en af vennerne havde vundet billetter til en forestilling, men hun var selv taget på tur med kæresten – så i stedet fik Femi og jeg billetterne. Vi så forestillingen Take Me Out om bøsser i baseball. Det var en ok forestilling, men der var lidt for mange nøgne mænd – hvilket dog sikkert har været en af årsagerne til at stykket har skabt så meget røre herover.

Om aftenen var vi en flok på seks der grillede og derefter en tog tur i bowlinghallen med neonlys og sure sko.

Søndag var vi fem der tog til Jackson for at se en genopførsel af et slag fra borgerkrigen – eller som de selv kalder det Cascades Civil War Muster. De opførte slaget af Shiloh og sagde at der var 2000 deltagere i begivenheden. Udover selve slaget var der mange telte, hvor de viste feltoperationer, Gatling Guns og andre ting fra perioden omkring den amerikanske borgerkrig.

Alle billeder fra Cascades Civil War Muster.

Billedet herunder viser hvad der i øjeblikket er tilbage af Katarina. Jeg bor øverste i midten, så indtil videre har vi ikke mærket noget. Men selv om vi er 1700 km fra New Orleans skulle vi om en dag eller to få en skylle af det vand der måtte være tilbage i porerne på orkanen.

Så er Tønder Festivalen igang – og for første gang i mange år, er jeg ikke beboer eller hang-around i Frandes kælder. Jeg håber folkene dernede har en god festival – hold mig orienteret

Her er et par billeder fra Mirkas afskedsfest:

Nogle køretøjer:

Og nogle dyr:

Ha en god weekend

Endnu en begivenhedsrig weekend er overstået i amerikanerland – så her kommer en længere update.

I løbet af ugen startede vi på et nyt projekt og var bl.a. på visit hos klienten for at se hvor langt de var kommet med deres produkt. (Jeg skal nok snart få skrevet et længere indlæg om jobbet – for der er masser at fortælle om det). Torsdag aften var vi til et oplæg i Michigan Extreme Programming Enthusiasts, hvor Dave Astels, forfatter til Test Driven Development: A Practical Guide, var og holde et oplæg om TDD. Det var ganske interessant at høre Dave fortælle især i forbindelse med at vi på arbejdet gør meget ud af test-first.

Weekenden gik med en house-warming fredag hos Na Jin, som vi hjalp med at flytte for en uge siden. Lørdag eftermiddag gik med at kigge på bil til mig og lejlighed til Femi – et pokerspil til at starte aften og koncert i mit hus senere.

Jeg har ikke besluttet mig for nogen bil endnu, men har været ude og kigge på et par stykker. Den første er en Chrysler Concorde 1995 med 175.000 miles – i generel god stand, men A/C virker ikke – til $1900.

Den anden bil jeg har kigget på er en Mercury Cougar fra 87 med 132.000 miles til $2150. Jeg synes bilen er ganske cool og lidt pimpet

Udover de priser der er her kommer der 6% sales tax (jep – herover betaler vi kun 6% moms), document fees, license fee og title transfer ovenpå så prisen bliver ca $400 dollars mere end selve prisen.

Udover jagten på bilen startede vi aftenen med en gang poker hos Colin og Mike. Jeg fik selvfølgelig tæv – er stadig en novice til Texas holdem. Efter spillet tog vi tilbage til mit hus hvor der var en række koncerter igang, så huset var rimelig fyldt. På billedet her til højre er banden netop ankommet til Jones House og vi har fået vores første krus fra kegen. Jones House er ret kendt for sine store fester, hvor der kommer op til 300-400 mennesker. Festen i går var ikke så stor og jeg vil skyde på der har været omkring hundrede mennesker fordelt over huset. Her er et par af mine billeder:

Alle billeder fra festen her.

Grunden til at de fleste folk står med papkrus er fordi der til enhver god collegefest høre en keg (en fustage). På billedet herunder er en tom keg – hvis ikke den var tom havde der været pakket med mennesker rundt om den. Anordningen på toppen er en simpel pumpe til at få øllet op med. Det er som regl noget billigt tyndt sprøjt – men det er gratis.

Tidligere på ugen holdt Mike fra huset BBQ da han snart flytter til Austin Texas, så her er et par billeder af beboerne her i Jones House.

Det var alt for denne gang. Tillykke til Carsten og Rikke som blev gift i går! Tillykke til min kære mor som har fødselsdag i dag og til faster Aase som har det imorgen – jeg håber i alle havde/får en god dag

Sidste weekends besøg i Sheboygan bragte mig forbi den her:

Det skulle være det største amerikanske flag i verden. Flagstagen er 103m høj, 2m bred ved bunden, den vejer 65 tons. Flagets størrelse er 36m * 18m – hver stjerne er 1m høj og flaget vejer 130 kg. Den samlede pris for flagstang og seks flag er $450.000 – ca. 2,5 mio kr.

Sheboygan kalder sig også Bratwurst Capital of the World og det bliver selvfølgelig fejret ved den årlige bratwurst festival, som fandt sted samme weekend som jeg var der. Vi kørte forbi men var ikke inde og se og smage på pølserne.
Til en bratwurst festival skal der også være konkurrencer – og i år havde de fået besøg af verdens andenbedste grovædning, så der var lagt op til stor spænding i dysten om hvem der kunne spise flest pølser. Vinderen blev en kvinde på 50 kg som på 10 minutter spiste 35(!) brats – velbekomme.

Læs historien i Sheboygan Press.
Læs historien hos International Federation of Copetitive Eating.

De er skøre de amerikanere