Category: Uncategorized

Ja, så er der gået to uger siden jeg har fået skrevet sidst. Tiden flyver afsted nu, og jeg må erkende at mit ophold herover stille og roligt lakker mod enden. Der er stadig næsten tre måneder tilbage, men alligevel Jeg skal så småt til at tænke på hvad der skal ske når jeg vender hjem; Hvor skal jeg søge job? Skal jeg prøve at starte for mig selv? Hvor skal jeg bo?

Imens virkeligheden langsomt nærmer sig, er festen fortsat herover. Sidste weekend stod den først på St. Patricks Day, hvor amerikanerne festede, som var der intet imorgen i deres grønne Kiss me Im Irish t-shirts. Vi gik til den og havde en rigtig sjov aften.
.
Det er sjovt at høre Femi (fra Nord-Irland) kommentarer til alt det her. For St. Patricks Day herover betyder jo ingenting for amerikanerne, meget få ved havde der egentlig fejres. Forestil jer hvordan det ville se ud herover hvis de af en eller anden grund farvede floden rød, drak snaps i lange baner, og rendte rundt i roligan-kostumer. Hmm, det ville faktisk være ganske sjovt

Aprospos Danmark i udlandet så har Rasmus Rasmussen fra Podkammeret lavet et meget underholdende podcast (En lydoptagelse) om det at være dansker i udlandet.

Lørdag blev en smule mere rolig, hvor vi hang foran fjernsynet det meste dagen og så verdensmesterskab i baseball. USA røg hurtug ud og i det hele taget fik turneringen ikke meget mediedækning herover.

Søndag var der demonstration og en tur på naturhistorisk museum og ellers bare hænge ud i solskinnet – foråret er stadig ikke kommet igang, men vi har dage med god sol.

Torsdag var vi ude og se Children from Uganda, som børn fra Uganda der har mistet en eller begge forældre til AIDS. De er på tour rundt i USA for at fortælle om og viste deres traditionelle rytmer og danse.

Denne weekend stod den på house party hos en puerto ricaner fredag og , et af de andre kollektiver lørdag.

Søndag sluttede af med en IAESTE tur på Sushi bar – mums

Vi tog turen til østkysten med Greyhound busser og det var slet ikke så galt som frygtet. Godt nok var det en tur på 18 timer, så vi var ret kvæstet da vi nåede frem.

Vi var med fire forskellige busser, de kørte alle sammen til tiden, der var plads til os, vores bagage var med os hele vejen og ingen af dem vi sad ved siden af lugtede. Prisen var kun $55 (ca. kr. 340) for at rejse 1.000 km.

En af de rejsende vi snakkede med undervejs var den 21 årige hvide Justin fra Kenosha, Wisconsin, som aldrig havde været udenfor Wisconsin. Han havde allerede været i fængsel tre gange og var nu på prøveløsladelse, og på vej til New York for at besøge en ven og starte på en frisk. En stille og rolig fyr, som har allerede har oplevet en del og som nu var på sit livs første rigtige rejse.

Dette var mit 3. besøg i New York (tidligere var i 1990 og 2000) og hver gang har byen efterladt mig med et anderledes indtryk. Denne gang virkede byen meget venligere og ikke så intimiderende, som de to tidligere gange. Men jeg er stadig ikke kommet ud over turiststadiet og bare vandret rundt på må og få – forhåbentlig får jeg en chance mere for at komme til NY på denne tur. Vi hoppede på en turistbus, som tog os igennem områder som SoHo, Brooklyn, the Village, Harlem – som det kunne være spændende at tilbringe mere tid i.

Vi boede hos Femis bror Solomon i Morristown, NJ en times kørsel med tog fra Manhattan.

Nytårsaften var vi i byen fra om morgenen. Omkring klokken 18 gik vi mod Times Square og der var allerede godt fyldt op, så vi kom til at stå fire blokke fra hvor det hele foregik. Vi kunne ikke se meget af det der skete på scenen og lyden nåede dårligt ned til os.
Af sikkerhedsgrunde bliver man lukket inde i afspærringer og man kan ikke komme tilbage hvis man først er gået ud af dem. Så med 6 timers venten og ingen mulighed for at lade vandet eller lignende, havde vi ikke drukket særligt meget i løbet af dagen. Men værst af alt vi havde heller ikke fået noget alkohol med os. Da klokken blev tolv smagte vi whiskey fra folkene der stod ved siden af os, men ellers var det en meget ædruelig nytårsaften

I det hele taget var Times Square tingen en noget flad oplevelse. Jeg er glad nok for at have set det, men det er ikke noget jeg har lyst til at gøre igen. Så heller en aften med vennerne, god mad, champagne og krudt.

Den 2. januar kørte vi hjem på 9 timer med en af kollegaerne som er fra New Jersey.

Se resten af billederne fra turen her.

Jeg håber alle i DK er kommet godt ind i det nye år

Kl 16 i dag (om en time) hopper Femi og jeg på bussen og vender snuden øst over mod New Jersey. Det er en 14 timers køretur med skift i Detroit, Cleveland og New York.

Jeg er ikke sikker på at jeg har så meget adgang til nettet de næste par dage, så Godt Nytår til alle folk derhjemme – jeg skulle være tilbage i Ann Arbor den 3. januar.

Jeg har ikke de store planer for hvad jeg vil se i New York, udover måske MoMA og Empire State Building – andre forslag er velkomne

Jeg er i dag kommet tilbage til Ann Arbor efter en begivenhedsløs 8 timers køretur. Det var nu ikke fordi køreturen var kedelig – til turen havde jeg lejet en Pontiac G6 V6 2005 model, som er en frisk lille sag. Det er sådan en bil det er sjovt at lave kickdown på tilkørselsrampen i. Og så har den et rigtig fedt lydanlæg – så min nyindkøbte Kashmir – No Balance Palace fik den på fuld knald en del af vejen. Faktisk tog jeg en eksta tur rundt i Ann Arbor her til aften – for lige at få ræset af

Julen er overstået lidt hurtigere end jeg ville ønske, men jeg havde en rigtig hyggelig weekend hos Myrtle og Gene. Jeg var derover fredag sent om aftenen. Den 24. var stille og rolig. Først stod den på en tur i kirke om eftermiddagen, og julemiddag om aftenen den 24. med Rhoda, Genes 92 årige mor. Men det bedste var dog da far og jeg satte Skype og webcam op på hver side af Atlanten. For en kort stund kunne jeg være med i stuen hjemme i Toftlund, se hele familien rundt om bordet og høre Magnus fare rundt i baggrunden. Det gør ikke helt så meget at man ikke selv kan være der, når man kan se billeder og lyd derfra.

Hvor den 24. var en afslappet dag herover var der derimod knald på den 25. Kl. 9 begyndte folk at komme og vi var 18 hos Myrtle og Gene med et par stykker der gik til og fra. Her er et par billeder af billederne fra dagen:

Vi gik alle i kælderen og delte gaver ud og jeg fik også en stor pakke fra Danmark (tak for det!). Efter middagen stod den på football. Green Bay Packers mod Chicago Bears var dagens store kamp og David og Jolie havde fået billetter til kampen, så de kørte op og stod med dette skilt:

Vi andre sad med opknappede bukser og så kamåen på TV. Selvom Packers ikke klarer sig for godt i år, var det en spændende kamp – her laver Green Bay en af sine touch downs:

På vejen hjem idag kørte jeg ind i Milwaukee – min plan var at se Pabst Mansion, men jeg havde ikke lige skrevet addressen ned, og da jeg ikke fandt det i første forsøg kørte jeg istedet til byens kunstmuseum og det fortrød jeg ikke.

Den sære figur herover er varetegnet for Milwaukee Art Museum (MAM). Bygningen har fra flere vinkler mange ligheder med sejlskibe og hvad der på billedet her nærmest ligner vinger er faktisk en række finner. Når museet er åben bliver de slået ud og klokken tolv vifter de. Inde i museet var der også en masse spændende ting såsom dette Walking Closet:

Ja det var så den jul – og nu skal jeg også til at i seng. Og så har jeg ikke engang fået fortalt om, hvordan jeg druknede mit kamera – hvorledes det blev genoplivet. Den historie kommer måske næste gang.

God bag-jul (hø hø)

[Indlægget skrevet i går]
Jeg sidder lige nu i kælderen hos Myrtle og Gene i Wisconsin og er ved at lægge sidste hånd på en lille video jeg optog inden jeg forlod Ann Arbor.

Jeg brugte en times tid på at skyde klippene i formiddags og et par timer her til aften på at klippe dem sammen. Alle klip er first-take, så der er en del øøh eeh og andre lyde med. Men her er den – en videohilsen fra Ann Arbor:

Se videoen her.

Vi vendte tilbage til Ann Arbor sidste søndag aften efter en 12 timers køretur fra Chapel Hill.

Sidste indlæg blev skrevet på vej til Chapel Hill onsdag. I Chapel Hill boede vi hos Chris forældre. Byen er lidt en oase i redneck-country. Med UNC og Duke universiteter i byen er det et mere liberalt samfund og byen er rigtig hyggelig med mange skovfyldte kvartere. Her er familien Markleys hus.

Thanksgiving var præcis, som vi ser det på tv. Udover familien var Chris onkel og bedsteforældre også med. Eftermiddagen gik med at mændene sad i stuen og drak whiskey og øl imens vi så football – kvinderne var i køkkenet for at lave maden. Senere var selv ude og spille lidt football og få noget appetit.

Ved bordet blev der fortalt historier og hygget. Som forventet spiste jeg alt for meget og brugte resten af aftenen på sofaen.

Resten af tiden i Chapel Hill hang vi ud med Chris high school kammerater, så vi fik en masse historier fra gamle dage og fik besøgt en del af barerne i byen i løbet af de fire dage vi var der. Her er et billede fra lørdag eftermiddag hvor der var fodboldkamp på den lokale skole mellem alumni og nuværende elever.

Ikke langt fra deres hus ligger Duke Forest, som er et større skovområde med mange flotte steder, som her:

Søndag drog vi som sagt hjem – en 1100km køretur som tog os lidt over 12 timer. Alt i alt en rigtig god uge, hvor vi hver især mødte gode venner og folk vi ikke havde set i lang tid.

Og det var rigtig fedt at komme ud på landevejen igen. Der er noget helt specielt over sådan en tur som vi her var på, selvom vi tog nogle lange stræk var det aldrig fordi det blev en plage at køre. Vi havde ikke lagt de store planer, så en del af ruten blev planlagt undervejs, og der var ikke rigtig noget vi skulle nå udover thanksgiving i Chapel Hill og være tilbage i Ann Arbor søndag.
Den første fredag, hvor vi var på vej sydpå, drejede vi fra hovedvejen da det var omkring solnedgang. Vi fandt en bjergvej der gik op i højderne (se satellitbillede af området) og fulgte den til enden – her er et lille video clip fra turen op af bjerget.

Da vi var næsten ved toppen kom vi til en række hytter, der ikke blev brugt så vi lånte en terasse. Her sad vi en times tid – så solnedgang, drak Miller High life og nød livet. Så bliver det ikke bedre.

Se alle billeder fra vores Thanksgiving Road Trip her.

Det er Thanksgiving om to weekender, og vi er ved at lægge planer for en tur på landevejen. Sammen med Femi og Chris tager jeg på torsdag sydpå. Planen er at ramme Four Roses i Kentucky på vej til North Carolina, hvor vi tilbringer weekenden hos en af Femis venner hjemmefra. Derefter går turen til Atlanta for to dage, hvor vi besøger et par af mine venner fra sidst jeg var herover. Herefter går turen tilbage til Chapel Hill, North Carolina, hvor vi tilbringer Thanksgiving sammen med Chris og hans familie. Jeg glæder mig

Den seneste tid er gået med mere af det sædvanlige; fest og lidt sport i weekenderne og arbejde til hverdag. Forrige weekend var jeg med et par gutter ude at skyde paintballs i 4 timer på hvad der vist er Michigans største bane. Her er et billede af mig i udstyr:

Billedet herunder er fra sidste uge på diagonalen igennem campus. De seneste par dage har det blæst ret kraftigt så mange træer er nu ved at være helt bare. Det har jeg ikke fået billeder af for det er oftest mørkt når jeg har fri.

Denne weekend har der været NASCO institute i Ann Arbor. NASCO er en national konference for kollektiver. Vi havde omkring 40 personer fra Texas og Canada til at overnatte her og vi måtte selvfølgelig vise, hvordan vi fester her i huset – så vi havde skaffet et par bands og et par fustager og så var festen ellers igang. Her er det to personer fra Austin Music Co-op, Texas der jammer lidt. Saxofonisten er fra New Orleans, han endte i Texas da hans skole lukkede, pigen spiller fløjte fordi deres kollektivs harpe væltede og gik i stykker – triste historier, men heldigvis hyggede de sig til festen.

Det var alt for denne gang

Igår mandag, var det den egentlige allehelgensaften (halloween), men det er ikke nogen fridag. Så hvor børnene går rundt og ringer på dørklokkerne mandag eftermiddag, er de voksne ude at skabe sig fredag og lørdag. Og sådan en tradition måtte jeg ikke gå glip af. Så i tre dage rendte jeg rundt og skreg Arrrrrrrr imens jeg viftede med mit plastiksværd.

Men inden vi kommer dertil, må jeg hellere få skrevet ned hvad resten af ugen gik med – for der skete en del.

Mandag kom jeg noget tilfældig til en klassisk koncert. Jeg tror ikke jeg har været til en klassisk koncert siden folkeskolen, så det var virkelig en fornøjelse at se School of Musics store symforniorkester opføre Beethovens Niende Symfoni.

Onsdag tog Femi og jeg med en af gutterne fra arbejdet til EREBUS – Haunted House, hvad de selv hævder er, verdens største spøgelseshus. Det var ikke farligt uhyggeligt – sine steder lidt kikset – men alligevel ganske underholdende.

Torsdags middagspause gik jeg til UofMs campus for at deltage i en demonstration under titlen Stop the Attack on Affirmative Action, som en her fra huset havde været med til at arrangere. Der var et sted mellem 500-1000 mennesker tilstede og hovedtaleren Al Sharpton fik mange fra publikum med sig. Det har virkelig overrasket mig hvorledes amerikansk politik virker, og hvordan højrefløjen herover fortæller halve sandheder og hele løgne. Jeg må på et senere tidspunkt skrive mere om Affirmative Action og By Any Means Necessary for der er virkelig meget at fortælle om uretfærdighederne herover.

Vores hus har samlet holdet Joint House Liberation Army (JHLA) til en lokal Flag Football liga og torsdag aften spillede vi første kamp. Flag Football er en tøset version af amerikansk fodbold, hvor man ikke (burde) tackle folk. Holdene er co-ed så der skal altid være 4 piger og 4 drenge på banen for holdet. Vi havde det ganske sjovt, og vi vandt endda med en dansker og en østriger på holdet, som ikke rigtig vidste hvad der foregik

Fredag aften stod den på Halloween overalt i byen. Jeg startede ud hos Femi på Hill Street til noget opvarmning og derefter gik den videre til nogle Puerto Ricaneres festligheder. Her er vi ved at være klar til kamp:

Lørdag aften tog vi til Detroit-forstaden Pontiac, hvor vi var en flok på 10 til Halloween fest i Russian Club. Russisk 80-er musik og vodka gjorde aftenen til en ret surrealistisk oplevelse.

I vores Ultimate Frisbee League var der opfordret til at alle hold mødte op udklædte. Da vi var pirater havde jeg praktisk nok valgt det som min udklædning så for tredie dag var jeg pirat – Arrrrrrrrrrrrr. Vi (Cyan) vandt en komfortabel sejr over Orange.

Se resten af billederne fra min Halloween her.

Ahoj mates!