Category: Trips in America

  • Fest i Detroit og Super Bowl Madness

    Lørdag tog vi til Detroit for at se hvad der skete i byen og det blev til et af de mest besynderlige og ekstraordinære døgn i mit ophold herover.

    Super Bowl XL Detroit

    Detroit har i denne uge byen det skete i. Hele ugen har der været reportager fra byen med masser af historier om de fester der ville komme, om byen og en masse andet som optakt til Super Bowl XL.

    19 blokke var spærret af i downtown for at give plads til Motown Winter Blast, som var en fest uden lige da vi kom lørdag aften. Vi startede ud i Greek Town og bevægede os ned mod Tiger Stadium og på vejen kom vi forbi en stor kælkebakke, en skøjtebane tre forskellige musiktelte med hver sin genre, en masse gadegøgle og reklamestandere for store virksomheder. Hele Winter Blast området var gratis, hvilket man ikke kan sige om så meget andet.

    IMG_2634

    Billetter til selve kampen har kostet fra $800 dollars og op. Men flere fans har betalt op omkring $3.500 for en almindelig plads. Det er omkring 20.000 danske kroner Folk har betalt i dyre domme for at finde parkering i byen og i det hele taget kan man nemt blive flået hvis man vil være hvor det sker.

    Vi tog ind til byen omkring 17 tiden for at se hvad der var løs. Vi var seks gutter afsted og startede ud med middag på en restaurant i Greek Town og derefter gik den videre på en klub på Woodward Avenue. Lige rundt om hjørnet fra vores klub ligger Fox Theater, hvor Eminem holdt fest.

    Fox Theater, Detroit

    Billetter til Eminems fest var $100. Og det var nogle af de billigste billetter til de store fester derudover havde Ludacris, P. Diddy, Playboy Maxim, Jenna Jameson fester med billetpriser til $300 – $1000.

    Læs mere I artiklen Theres a party goin on all over Detroit

    IMG_2647

    Da baren lukkede kl. 2 (som de skal gøre i Michigan) tog vi på kasino. Jeg tog ingen billeder her men det var det mest bizarre syn der mødtes os her. I kasinoet var alle de stereotyper som man ikke tror findes. Der var utallige pimp-stylede folk med store pelse, stok og store solbriller. Der var dullede damer i høje hæle. Der var hutlede folk der spillede deres husleje op og der var familiefædre ved Unlimit poker bordet der sad med en kat chips der svarer til omkring 100.000. Jeg har aldrig set så meget pels(!), penge og typer før samlet på et sted (og jeg har været i Vegas).
    Jeg fik ikke brugt mange penge men brugte i stedet et par timer bare at kigge på mennesker.

    IMG_2636

    De timerne og øjnene begyndte at blive små tog vi hjem til Chris ven Soudy og overnattede i hans forældres hus. Næste morgen vågnede vi til denne udsigt ud over Lake St. Clair.

    IMG_2657
    IMG_2658

    Jeg har festet med Soudy et par gange før uden at kende hans baggrund og han er en rigtig fin fyr, så det overraskede mig at se hvor han kom fra. (Hmm jeg lyder som en bonderøv, men det kan stadig overraske mig hvor nede på jorden velstillede amerikanere kan være.)

    Da vi var vågnede var det første Soudy fortalte mig at den danske ambassade i Beirut var blevet brændt ned. Soudys forældre er fra Libanon, så han undskyldte og sagde at uvidenhed og afmagt er med til at kører ting op i en spids jeg undskyldte og sagde at jeg ikke vidste hvorfor tegningerne var blevet bragt i første omgang frihed giver vel ikke ret til at håne?

    Søndag eftermiddag gik turen endnu engang til downtown hvor vi ville ind og prøve NFL Experience, som er et messecenter fyldt med aktiviteter for børn i alle aldre. Vi var der kun et par timer så vi nåede langt fra alt, men det var rigtig skægt at prøve de forskellige baner, der var sat op for at man kunne træne forskellige teknikker i amerikansk fodbold.

    The gang

    IMG_2672

    Efter 24 underholdende timer i Detroit vendte vi tilbage til Ann Arbor, lavede fried chicken, drak et par øl og så det det hele drejede sig om, football, fra sofaen.

    Jeg ville ønske jeg havde et videokamera der optog alt hvad jeg så for der er rigtig mange ting at vise. Jeg fik dog skudt et par videoklip som jeg sætter sammen og lægger på nettet senere på ugen.

    Hvis du tror Detroit er et skummelt sted skulle du prøve at kigge forbi. Byen har ikke løst alle sine problemer og der er et par skumle kvarterer, men det er også en by der har rest sig fra asken og sprudler af energi og venlighed.


  • Motown fun and cars

    Detroit er kendt som Motor City eller blot Motown. Alle de amerikanske bilproducenter holder til her i området og har gjort det siden Ford startede sin Ford T samlebånd. Detroit havde en god placering ved de store amerikanske søer og byen blev et centrum for bilindustrien.
    IMG_2471

    I 1960’erne var der store optøjer i byen, der gjorde at store dele af downtown området blev forladt til fordel for forstæderne. Så i flere årtier har byen lidt af at have en masse forladte bygninger og i det hele taget en masse infrastruktur og ikke særlig mange skatteborgere til at betale for at vedligeholde det. I 1950 boede der 1,8 mio i byen ved sidste folketælling var det 0,9 mio. Siden 40’erne har byen haft et råt rygte med korrupte fagforeningsfolk som Hoffa, en by i forfald – og jeg tror de fleste fra min generation tænker på Robocop og Blade Runner når man taler om Detroit.

    Men de sidste fem år er downtown området blevet meget bedre og folk er begyndt at flytte tilbage. Sidste år var byen vært for World Series i baseball og om to uger er byen vært for Super Bowl XL. Super Bowl er nok en af verdens allerstørste sportsbegivenheder og det er imponerende at byen har fået kampen til byen. Det betyder en stor eksponering og giver mulighed for at udbrede et mere positivt syn på byen.

    IMG_2475

    Selvom jeg kun bor en time fra Detroit havde jeg før denne weekend kun været der en enkelt gang, men denne weekend kom jeg derind to gange.

    Fredag var min fødselsdag, men jeg havde ikke rigtig lavet nogen planer, så da jeg sad med et par kollega og fik en fyraftensbajer fik vi ideen at tage i byen i Detroit. Vi tog til hans favoritbar The Well i centrum af Detroit og havde en rigtig sjov aften.

    TomPartying at The WellOne of the roadies setting up for Super BowlAfterurner

    Lørdag stod den på bilmessen North America International Auto Show 2006 i Detroit. Det var meget imponerende at se alle de forskellige nye mærker de kommer ud med samt deres konceptbiler.

    IMG_2546IMG_2507IMG_2534IMG_2526IMG_2491IMG_2538IMG_2579IMG_2575IMG_2556IMG_2569IMG_2576IMG_2577

    Se resten af mine billeder fra NAIAS her.

    Om 14 dage er der Super Bowl i Detroit og det ville jeg gerne opleve -men den officielle pris på billetter har været fra $800 og op! Det er ca. 3600 kr for den billigste billet, hvis man handler de officielle steder – jeg tør slet ikke tænke på hvad prisen kan være hos gadehandlerne. Men jeg håber stadig jeg får mulighed for at komme ind til byen for at få noget af suset med. Der skulle vist også ske en masser på gaden den dag.

  • På med skiene

    Så er jeg tilbage i Ann Arbor efter en weekend med sne og ski. Sammen med en flok venner havde jeg en rigtig hyggelig weekend i det nordlige Michigan.

    Katsumi, me and Na Jin

    Vi har været i noget der hedder Boyne Highlands, som ligger ca. 5 timers kørsel fra Ann Arbor. Vi tog afsted fredag aften og var klar på ski lørdag morgen efter en vidunderlig morgenmads buffet.

    Sleepy me at breakfast

    Der er et par steder her i den øverste del af Michigan, hvor man kan stå på ski og stedet her skulle efter sigende være et af de bedre. Det er ikke ligefrem bjerge som i Frankrig eller Colorado, men for en weekend er det meget underholdende og det er fedt at have det så tæt på, så man kan lave en weekend tur ud af det.

    AlbertoThe bayBreakFront of hotelDvid and Katsumi getting off the ramp

    Vi var ni mand afsted og vi boede på to værelser på resortet, der ligger lige neden for bakken, så det var nemt at komme til og fra pistene. Derudover havde hotellet sauna, udendørs swimmingpool og hot-tub hvilket var yderst belejligt efter en lang dag på ski.

    DavidBoyne Highlands Resort

    Weekenden før ville jeg have været til monster truck race i Detroit, men der var ingen der ville med mig og siden jeg ikke har nogen bil var der ikke rigtig noget alternativ. I stedet tog jeg med Josh fra huset til koncert. Udover vores egne fester får jeg ikke hørt meget livemusik herover, så det var en rigtig god aften med noget jazz-agtig musik fra et syv mands band der hedder Nomo.

    Nomo @ The Blind Pig

    Derudover er jeg ved at forberede min næste større tur som bliver til Austin, Texas engang i februar. Mine forældre har købt billet og er på vej herover i maj, hvor de tager turen Los Angeles, California -> Phoenix, Arizona + Grand Canyon -> Sheboygan, wisconsin -> Ann Arbor. Jeg følger med på Wisconsin -> Michigan delen af turen, så jeg er ved at finde ud af, hvad vi kan lave heromkring.

    Sidst men ikke mindst er Pez (Christian) og jeg begyndt at snakke om vores road trip. Når jeg er færdig i slutningen af maj kommer han herover og så tager vi nok ca. 4 uger på landevejen – uh det bliver godt :)

    Salute!

    Update: Saa fik jeg ogsaa uploadet et lille videoclip fra turen:

  • Thanksgiving road trip

    Vi er nået halvvejs på vores Thanksgiving road trip og indtil videre har det været rigtig fedt.

    Vi startede torsdag aften efter arbejde, pakkede Chris pickup truck og vendte snuden sydpå. Første aften kørte vi indtil midnat, hvor vi fandt et motel for natten. På billedet herunder er Femi og Chris igang dagen efter med at pakke trucken. Som I kan se er der ikke meget plads til den tredje person, men der kan altså sidde en bag sæderne på et lille taburet-agtig sæde.

    The ride

    Første mål var Four Roses Distillery i Kentucky. Ifølge hjemmesiden er destilleriet en smuk bygning opført i spansk stil anno 1900-og-et-eller-andet, beliggende ved en lille sø etc. I virkeligheden var der ikke meget at se Bygningen var en kedelig grå bygning, søen lignede mest af alt en branddam og den tour vi troede vi skule have (med prøvesmagninger :)) var ikke på programmet for deer-season var lige begyndt. Her er et par skud fra destilleriet.

    Four Roses

    Four Roses

    Skuffede drog vi videre til North Carolina. Men inden da kom vi forbi den originale Sanders Cafe. Manden og stedet der startede KFC.

    Sanders Cafe

    Ved byen Asheville, North Carolina ligger der et college ved navn Warren Wilson College (WWC). WWC er et lille college/universitet med omkring 800 studerende. Langt de fleste bor på skolen, og som en del af uddannlsen skal de arbejde 15 timer om ugen. Arbejdet er indenfor forskellige faglige grene og giver mindsteløn. Lønnen bliver så fratrukket ens tuition (betaling for skole).
    På skolen gik Laura, en af Femis venner fra Belfast, som var der for at studere et år. Fredag, hvor vi ankom, var de allerede igang med at feste, da vi kom, så vi gjorde hvad vi kunne for at indhente dem. En herlig aften med nogle hyggelige mennesker. Man må ikke have hund eller drikke og ryge på skolen, men det er der tilsyneladende ikke mange der lytter til. Her er det et billede fra en af skolens fællesområeder.

    Party crew

    Lørdag startede vi med at se sæsonens sidste college football kamp på den lokale Hooters (desværre ingen billeder, drenge). Om aftenen var vi en flok der tog på japansk steakhouse, som er en type restaurenter, hvor de tilbereder maden foran dig. Super lækkert mad som kokken her er igang med at forberede.

    Um bork bork

    Søndag vendte vi tilbage til landevejen og fortsatte sydpå til Atlanta. Her boede vi to dage hos Jason en af Chris venner fra high school. Jason arbejder for den lokale division af Google, så hans lejlighed var fyldt med en masse Google merchandise.

    Mandag formiddag mødtes vi med Louise, en af hum.inferne fra ålborg, som tog til Atlanta et semester på udveksling. Hun blev hængende herovre og er nu igang med et masters program i psykologi som sikkert ender med en Ph.d. Vi havde en hyggelig morgenmad på et lokalt bageri. Ud over Andreas (som rejste for 3 måneder siden) er Louise den første dansker, jeg har mødt siden jeg kom herover, så det var fedt at snakke dansk igen, selvom vi skiftede mellem at snakke dansk og engelsk, så de andre også kunne være med. Jeg tænker og drømmer ikke altid på dansk længere, men det er vel hvad der sker når man ikke længere få brugt dansk udover på skrift.

    Louise in Atlanta

    Louise and her fancy car

    Resten af mandagen i Atlanta så vi Martin Luther Kings museum, gravsted og fødested og sluttede dagen af på Jasons stamsted.

    Martin Luther King's Birthplace

    Dagen efter gik vi op på Stone Mountain lidt udenfor Atlanta og tog derefter hjem til the Bradfords.

    Sun beams

    Looking out

    Mountain climbing dance

    Paul og Elaine Bradford er gode venner af Myrtle og Gene og sidste gang vi var her i 2000 boede Christian og jeg en uge hos dem. Det var hyggeligt at se dem igen og onsdag tog Paul os med til hans lokale morgenmadssted.

    Breakfast at Paul's usual spot

    Huset deres datter og svigersøn havde ved Lake Lanier sidst vi var her, har de solgt. Istedet er de ved at bygge et nyt $1m hus i Vickery. Deres svigersøn har stor success med at lave skoleuniformer, så de mangler bestemt ikke penge. Vickery er et såkaldt Self contained community, hvor de bygger et helt nyt samfund. Self contained community er den nye måde at bo på med egen skole, swimmingpool butikscenter etc. behøver beboerne ikke bevæge sig ud i de stadig større forstæder. Vickery er en af de mere anderledes forstæder i Atlanta så vi fik Paul til at give os den store tour i det hus svigersønnen er ved at bygge, samt et af de andre huse i landsbyen.

    Son-in-law's new house

    IMG_1965

    IMG_1966

    Kitchen

    Dette indlæg bliver skrevet i bilen på vej til Chapel Hill i North Catlina, hvor vi holder Thanksgiving i morgen.

    To be continued


  • Mens jeg venter

    Nu er der kun 1½ døgn til jeg hopper på flyveren, og det er begyndt at kilde i maven. For at få tiden til at gå har jeg bl.a. været i banken og få indkasseret mine småmønter.

    Glasset her på billedet er hvad jeg har fået til overs i løbet af de fem år jeg har boet i Aalborg.

    Hvor meget tror du der var i? Der er en fadøl på Wharf når jeg kommer hjem til den der kommer tættest

    Konkurrence stopper om en uge (18. juli 2005).

  • American Roadtrip #1

    I 2000 var jeg med min kammerat Pez på en tre måneders road trip igennem USA, turen var en drøm jeg har haft siden jeg var 14, og det viste sig også at blive mit livs rejse.

    Når jeg kommer til staterne denne gang vil jeg ikke have den samme frihed, men jeg regner med at købe mig en bil, mens jeg er der, og komme ud på nogle landeveje i weekenderne.

    Der er noget helt specielt over road trippin’ i Guds Eget Land, som man ikke kan opleve på de europæiske autobahns – eller jeg har i hvert fald ikke oplevet den samme feel på de europæiske veje.

    Afstandene ret ubegribelige, når man sidder i Jylland og kan køre til alt på et par timer – det er let at sidde og kigge på et kort og tænke “Ork, så kører vi bare herfra til dertil“. Derudover er der trafikken og landskabet. Start i Shreveport, Louisiana om morgenen og kør ind i Texas. Kør på Interstate 20 sæt den på cruise og fortsæt der i 14 timer. Landskabet ændre sig igennem Texas fra de grønneste marker og plantager i det østlige Texas om morgnen, over prærielandskab om formiddagen til ørkenlandskaber med rokkende oliepumper om eftermiddagen. En gang hen ad aftenen når du El Paso, Texas en rigtig moderne western-by. Hvis du kører op på bjerget ved byen, kan du se ind over byen med alle dens lys. Og der hvor der ingen lys er i en flot bue i horisonten, der løber Rio Grande, floden der danner grænsen til Mexico. En dag på en vej i en stat. (Se ruten på et kort)

    Trafikken på de amerikanske interstates glider ofte i et forbavsende roligt tempo, sjældent mere end 5-10% over maksimal hastighed og når alle køre med cruise control kan en overhaling nemt tage ½-1 minut.

  • Ann Arbor here I come!

    14. juli tager jeg over dammen for at tage et års praktik i Ann Arbor, Michigan (se kort).

    Bloggen her vil jeg bruge til at lade venner og familie følge med i hvad jeg går og laver.