Endnu en begivenhedsrig weekend er overstået i amerikanerland – så her kommer en længere update.
I løbet af ugen startede vi på et nyt projekt og var bl.a. på visit hos klienten for at se hvor langt de var kommet med deres produkt. (Jeg skal nok snart få skrevet et længere indlæg om jobbet – for der er masser at fortælle om det). Torsdag aften var vi til et oplæg i Michigan Extreme Programming Enthusiasts, hvor Dave Astels, forfatter til Test Driven Development: A Practical Guide, var og holde et oplæg om TDD. Det var ganske interessant at høre Dave fortælle især i forbindelse med at vi på arbejdet gør meget ud af test-first.
Weekenden gik med en house-warming fredag hos Na Jin, som vi hjalp med at flytte for en uge siden. Lørdag eftermiddag gik med at kigge på bil til mig og lejlighed til Femi – et pokerspil til at starte aften og koncert i mit hus senere.
Jeg har ikke besluttet mig for nogen bil endnu, men har været ude og kigge på et par stykker. Den første er en Chrysler Concorde 1995 med 175.000 miles – i generel god stand, men A/C virker ikke – til $1900.
Den anden bil jeg har kigget på er en Mercury Cougar fra 87 med 132.000 miles til $2150. Jeg synes bilen er ganske cool og lidt pimp et
Udover de priser der er her kommer der 6% sales tax (jep – herover betaler vi kun 6% moms ), document fees, license fee og title transfer ovenpå så prisen bliver ca $400 dollars mere end selve prisen.
Udover jagten på bilen startede vi aftenen med en gang poker hos Colin og Mike. Jeg fik selvfølgelig tæv – er stadig en novice til Texas hold em. Efter spillet tog vi tilbage til mit hus hvor der var en række koncerter igang, så huset var rimelig fyldt. På billedet her til højre er banden netop ankommet til Jones House og vi har fået vores første krus fra keg en. Jones House er ret kendt for sine store fester, hvor der kommer op til 300-400 mennesker. Festen i går var ikke så stor og jeg vil skyde på der har været omkring hundrede mennesker fordelt over huset. Her er et par af mine billeder:
Grunden til at de fleste folk står med papkrus er fordi der til enhver god collegefest høre en keg (en fustage). På billedet herunder er en tom keg – hvis ikke den var tom havde der været pakket med mennesker rundt om den. Anordningen på toppen er en simpel pumpe til at få øllet op med. Det er som regl noget billigt tyndt sprøjt – men det er gratis.
Tidligere på ugen holdt Mike fra huset BBQ da han snart flytter til Austin Texas, så her er et par billeder af beboerne her i Jones House.
Det var alt for denne gang. Tillykke til Carsten og Rikke som blev gift i går! Tillykke til min kære mor som har fødselsdag i dag og til faster Aase som har det imorgen – jeg håber i alle havde/får en god dag
Comments
2 responses to “Fuldt hus – poker og party”
Hej Michael,
Mange tak, både for hilsnen, det fine kort og den flotte gave!
Vi havde en fantastisk dag, og en fantastisk fest. Det var en skam, at du ikke var der! Bager dansede til den lyse morgen og Mixxel snakkede hele natten, så jeg er temmelig sikker på, at de også syntes det var en god fest!
Mvh.
Carsten og Rikke
PS. Jeg stemmer også for Cougar en
Hold da kæft nogle hippier du har fundet sammen med i Jhouse – den ene med flere batikfarver end den anden! Men selv hippier køber biler, og som Carsten sagde, er Cougaren den eneste ene!